PHILAKRONIK Ved Ib Eichner-Larsen

 

  

 

Af Torben Hjørne 

Berlingske tidende 13.Maj 1978

Maleren og tegneren Gerhard Heilmann fik i sin tid til opgave at tegne de grønlandske pakkeportomærker. Efter års udlændighed er hans originaltegning i tusch via Postiljonens auktioner vendt tilbage til Danmark. Det er et spørgsmål, om dette lille klenodie hidtil er blevet vurderet efter fortjeneste rent filatelistisk. Heilmann selv blev ikke velhavende på opgaven. Som dokumenteret i Under Luppen den 3. juli 1976 fik han den fyrstelige betaling af 40 kr. for sit værk.
Da tegningen dukkede op på Postiljonens auktion slog det mig, at det måtte være det originale forlæg til pakkeportomærkerne og ikke noget udkast. Den forekom mig yderligere interessant derved, at jeg mener at kunne godtgøre, at den er benyttet direkte til fremstillingen af klicheerne - altså uden en gravørs mellemkomst. Man kunne måske kalde den en ”modertegning”.
Et nærmere studium dokumenterer dette. Sammenligning med et tilfældigt bogtrykt pakkeportomærke viser en række overensstemmende karakteristiske kendetegn. Tydeligst ses det i bølgerne forneden på mærket. Navnlig de tre sidste er interessante. 4. bølge er høj, nærmest stejl, og undersiden bøjer ikke som de øvrige mod venstre. 5. bølge er flad og ikke så høj som de øvri­ge; 6. bølge er ligesom mere lodret og stærkt buet.
Skjoldet er forneden tegnet usymmetrisk. Nedre linje er til højre nærmest vandret. Videre findes overens­stemmelser mellem de ”håndformede” bogstaver foroven på modertegning og tryk. Ses nemmest på de to forskellige K, P og O'er. Ligeså i kronen og de fine skraveringslinjer bag bjørnen. <fortsættes> (følgende lørdag)

 
I fortsættelse af min analyse af de grønlandske pakkeportomærkers tilblivelse på basis af min erhvervelse af originaltegningen til disse vil jeg gerne fremhæve, at ikke alle de i forrige philakronik omtalte kendetegn vil kunne findes på de bogtrykte mærker. Forklaringen er, at det er foretaget en omfattende retouchering· af tegningen på den fotografiske plade. Endvidere må det antages, at der er fremstillet klicheer i serier ud fra det retoucherede foto; Denne teori kan foreløbig alene· begrundes i to kendte varianter: Dråbe på bølge på 10 Øren og ”defekt øvre ram­melinie” på 20 øren. Begge kendes i ark 6-8 gange ud af de 25 klicheer. Tilsyneladende er således fremstillet ca. 4 udgangsfotos, der er mangfoldiggjort 6-8 gange og retoucheret før trykningen. Denne retouche har eksempelvis fjernet forskellen i højre og venstre randlinie.
Men det har ikke været let at rette på skraveringslinierne bag isbjørnen. Derfor findes de næsten uændret på samtlige bogtrykte mærker, dog ikke 15 og 20 øren.

 
Tallene
Sammen med tuschtegningen af 10 øres mærket dukkede nogle tegnede værdicifre op ”70 ØRE 70” ”1 KRONE 1” plus to stk. 5-taller. I lighed med tuschtegningen af hele mærketegningen og med 10 Øren forneden, findes der også her særlige kendetegn på de tuschtegnede tal og bogstaver, alle i samme størrelsesforhold som originaltegningen, der i øvrigt måler 45 x 58 millimeter.
De to 5-taller er nok de morsomste. Her kan forskellen ses med det blotte øje. 5-tallet til venstre fremtræder mørkere end det til højre. Årsagen hertil er, at antallet af vandrette skraveringer er 15 på den lyse og 18 på den mørkere. Videre er den Øvre linie på højre 5-tal kurvet, mens denne linie på det venstre tal er næsten lige eller let nedadbuet. Igen viser de fine skraveringer ved stor forstørrelse nøje overensstemmelse på alle de her nævnte værdier.
Herudfra skulle det altså med rimelighed kunne konstateres, at pakkeportomærkerne er fremstillet ad fotografisk vej med udskiftning af værdicifre efter behov samt en efterfølgende retouchering af klicheerne før trykningen.
Jeg arbejder for tiden på en håndbog over den grønlandske posthistorie, og skulle der være læsere, der kan bidrage med yderligere oplysninger til ovenstående, vil jeg være taknemlig for henvendelser. Min adresse er postboks 2047,8240 Ris­skov.
Litteraturhenvisning: NFT 1933, side 175.