DFT 1982-1

Grønlands posthistorie

Af Torben Hjørne

Torben Hjørne. Århus giver her nogle eksempler på problemerne omkring postale forhold i Grønland. Specielt på stempelområdet er der mange ikke of­fentliggjorte detaljer om indførelsen af poststempler i Grønland.
Gennemblader man tidligere numre af DFT finder man alt for lidt, der omhandler den grønlandske posthistorie i forhold til samlerinteressen, hvorfor?
Hvor stort antallet af samlere af Grønland er, fremgår for eksempel af førstedagskuvertoplaget. Antallet af grønlandske FDC ligger almindeligvis blandt de højeste i Skandinavien, således at antallet af samlere af grønlandske frimærker skulle være på samme højde som antallet af samlere af Sverige, Norge, Danmark eller Færøerne. Men mange samlere finder ikke Grønland samlerværdigt på linie med de øvrige områder. Det hævdes, måske med rette, at den grønlandske posthistorie ofte beskrives ved hjælp af samlinger, der er fuld af fup og manipulationer. Såfremt dette er sandheden eller en del af denne, kan det undre. at der ikke er forsøgt en gennemgribende »oprydning«.
Blandt samlere finder man almindeligvis den opfattelse, at pakkeportomærkerne udelukkende tjente som frankatur ved pakkeforsendelser. At dette ikke er tilfældet fremgår af fig. l. Eksempler på at pakkeportomærkerne fandt anvendelse på forsendelser ud over skibsforbindelsen Danmark-Grønland og omvendt, kan også fremdrages. Se fig. 2.
 

Der kunne givet findes andre eksempler, der belyser manglen af information omkring den grønlandske posthistorie. Informationsindsamling har siden 1974 ligget mig stærkt på sinde og nu føler jeg, at arbejdet er så fremskredent, at samlerne kan delagtiggøres i dette, idet jeg påtænker at udgive en serie håndbøger. "Den grønlandske Posthistorie«, hvoraf den første forventes udsendt i januar 1982.
DFT1982 side 8
Grønlands tidligste egentlige poststempel
(Datostemplet anvendtes på KGH's postkontor i København i perioden juli 1936 til juni 1949).
Dette datostempel fortjener særlig interesse, fordi det nåede at være i postal brug ved afstempling af pakkeportomærker, danske frimærker, grønlandske frimærker foruden til transit stempling af breve frankeret med både danske frimærker og de senere grønlandske frimærker.

 

Årsagen til fremstillingen af datostemplet giver arkiverne ikke noget utvetydigt svar på, men noget tyder dog på, at stemplet kan være inspireret af et brev fra kolonibestyreren (postmesteren) ved Holstensborg (se fig. 3), og derefter indført forsøgsvist. Postmesteren beklager sig i brevet over, at stemplerne lider under brugen af den obligatoriske sorte sværte og foreslår indførelse af datostempler i metal »- en ting, som man formentlig i det lange løb ikke kan komme uden om at indføre«. Se fig. 4.
KGH indfører som omtalt datostemplet i juni 1936 og anvender det til postal afstempling af pakke­portomærker samt til transitstempling af breve fra Grønland (frankeret med danske frimærker).
Det er bemærkelsesværdigt, at KGH efter ibrugtagningen af datostemplet ikke mere anvender øvrige hidtil anvendte kontorstempler med teksten »Grøn­lands Styrelse«. Og dog er dette alligevel ganske rimeligt, KGH indfører jo netop stemplet til angivelse af indleveringstidspunktet. Omhyggelig granskning af materiale i en række af de største grønlandssamlinger har da heller ikke kunnet fremvise blot en enkelt undtagelse.
Det vil sige, at postalt afstemplede pakkeporto­mærker de sidste par år af gyldighedsperioden skal være afstemplet med KGH's datostempel, såfremt de er anvendt i København. Dette er en opdagelse. der bliver særlig bemærkelsesværdig fordi de to sidste udgaver af pakkeportomærkerne »Lachmann« og »Schultz«-udgaverne netop blev udgivet efter at datostemplet er taget i brug.
»Lachmann«-udgaven blev bestilt i november 1936 og leveret omkring årsskiftet 1937 tidsnok til at blive taget i brug ved besejlings årets begyndelse i 1937 (luftpost eksisterede ikke dengang). Tidligste kendte brug er:
70 øres værdien: 21. maj 1937
1 kr. værdien: 27. marts 1937.
»Schultz«-udgaven blev bestilt i maj 1937 og leveret til KGH formentlig i juli 1937. Tidligste kendte brug er:
10 øres værdien: 29. februar 1938
20 øres værdien: 22. juli 1937
70 øres værdien: 6.oktober 1937
1 krones værdien: 13. oktober 1938.
Katalogerne vil på et eller andet tidspunkt være nødsaget til at sondre imellem omtalte postale stempler (datostemplet med tekst »Grønlands Styrelse«) og filatelistiske stempler, i lighed med sondringen af stemplede norske og islandske skillingsmærker. En anden ting er at udgivelsestidspunktet bor rettes til juli 1937 for »Schultz«-udgavens vedkommende svarende til 20 øres værdien i fig. 2.
Bortset fra l krone »Lachmann« og 20 øre »Schultz« er datostemplede pakkeportomærker i disse udgaver yderst sjældne. Særligt 1 krone »Schultz« er kun dukket op i ganske enkelte eksemplarer og hyppigst stemplet den 3. november 1938. Denne dato angiver formentlig KGH's postkontors lukning for besejlingsåret 1938: sidste skibsforbin­delse i dette år afgik til Ivigtut og den 3. november 1938 er den sidst kendte dato for postal stempling af pakkeportomærker.
Efter indførelsen af grønlandske frimærker (og brevporto) ved åbningen af besejlingen af de grønlandske posthuse 1939, finder datostemplet alene anvendelse til stempling af danske frimærker. se fig. 5.
I 1939 tages yderligere et dansk poststempel i brug til afstempling af uafstemplet grønlandsk frankeret post fra skibspostkasserne. Men dette stempel er tilsyneladende kun anvendt på filatelistisk post fra de følgende år. Året 1940 modtages der som følge af 2. verdenskrig overhovedet ingen skibspostbreve direkte.
Fra 1945 anvendes datostemplet formentlig igen til afstempling af post frankeret med danske frimærker til Grønland og uafstemplet post fra Grønland frankeret med grønlandske frimærker. Endvidere benyttes stemplet til transitstempling. Den uafstemplede grønlandske post omfattende herefter muligvis luft­post (forsøgs flyvningerne der begyndte 1949). Fra 1940 til 1946 befordredes luftposten via New York i USA og var derfor normalt stemplet.
Datostemplet fra 1936 afløstes i 1949 af et tilsvarende stempel som det fremgår af fig. 6, hvor gitteret i stemplet mangler.
Efterskrift
Jeg vil sluttelig opfordre interesserede i at melde sig ind i »Grønlandsgruppen« (formand: Anker Bloch. Røsågade 7, 3. th. 2300 København S. Tlf. (01) 573553. Red,). hvor man har mulighed for at deltage i diskussionerne om problemerne omkring grønlandske postale forhold. F.eks. bør katalogiseringen af 5 øre Chr. X fra 1938 ikke ske i to typer, da der tilsyneladende ikke er andre forskelle end en ændring i farvekonsistensen ved de to typer. Ingen i hverken' grønlandsgruppens københavner- eller odenseafdeling kan finde argumenter til støtte for den nuværende katalogisering, således at alt tyder på. at AFA med største sindsro kan lade Grønland nr. 2a udgå af katalogiseringen af næste katalog.
Senere er et problem omkring portotaksttabellerne blevet fremlagt. Der mangler endnu dokumentation og indførelsestidspunkt for den faktisk påviselige por­to nedsættelse af udlandsportoen til 30 øre fra Grøn-land for arene 1942-45. I disse år blev post til Dan­mark ikke befordret. Kan nogen hjælpe? Skriv eller ring evt. til Torben Hjørne, Postboks 536, 8000 Århus C. Tlf: (06) 19 51 06.
Redaktionens bemærkninger
Med hensyn til 5 øre vinrød fra Grønland kan vi oplyse. at denne værdi blev trykt i to oplag. nemlig 324 og 700. hvor oplag 324 ikke havde oplagsnummer påtrykt. At der skelnes mellem to typer. er i og for sig ikke så sært, idet der faktisk blev anvendt to trykcylindre til fremstillingen. Selvom der muligvis blev brugt det samme reliefmolette aftryk til prægningen af de to cylindre. kan selve prægningen og den efterfølgende forkromning af cylindrene have været foretaget så forskelligt, at det er berettiget at tale om to typer. selv om det i nogle tilfælde kan være svært at afgøre, hvilken type et foreliggende mærke er. Oplag 324 blev trykt i 15.444 ark. hvoraf kun 5.000 ark blev godkendt. Oplag 700 blev trykt i 21.474 ark. 10.796 ark trykt med cyl. I og 10.678 ark trykt med cyl. II. men af disse blev i alt kun 5.000 ark godkendt og samlerne har konstateret at hovedparten af de god­kendte ark fra oplag 700 er trykt med cyl. II. (Se »Håndbog og marginalnummerkatalog« af Tom Plovst. side 71). Som det fremgår af disse tal er makulaturprocenterne sensationelt høje hvilket tyder på. at man har haft store problemer med fremstillin­gen af denne værdi. Red

 

  

Fig. 1. Det danske postvæsens bekendtgørelse om ændring ar portoforholdene over for Grønland 1930. Såfremt en brevforsendelse vejede over 250 gram og der fremsendtes den fornødne porto (postanvisning eller i frimærker) ville brevforsendelsen blive portofrigjort for den grønlandske porto ved pakkeportomærker. Ved afsendelse af breve over 250 gram. fra Grønland forelå ingen valgmulighed idet portofrigørelse med 110 øre var nødvendig.

Fig. 2. Grønlandsk adressekort (udgivet af KGH) afsendt fra KGH's postkontor i København til det danske postvæsens postkontor »Pakkepostkontoret« i København. Her er pakkeportomærker altså anvendt portofrigørende inden for det københavnske postområde. Frankaturen er 20 øre »Schultz«-udgave og den hidtil tidligst registrerede brug. nemlig den 22. juli 1931. Bemærk at det er tidligere end det anførte udgivelsestidspunkt anført i AFA/Facit.


Fig. 3. Brev til KGH fra kolonibestyreren ved Holstensborg den 23. august 1935. Antagelig inspirator til indførelsen af datostempler i hele det grønlandske postområde. I København fra juli 1936 og på Grønland fra november 1938.

Fig. 4. Afklip fra en pakke indpakningspapir afsendt fra Grønland mellem 1936 og 1938. frankeret med 190 øre. hvilket ifølge anførte portotabel (fig. 1) er taksten for en pakke med vægt 3-5 kilo. Simpleste frankatur: 3 pakkeportomærker. Annulleringen er foretaget med koloniens almindelige gummistempel: ”Kolonien Holsteinsborg”, første gang med blå sværte, dernæst forsøgt skjult af flere annulleringer med sort sværte.
Ifølge skrivelsen vist på Fig. 3 klager postmesteren j Holsteinsborg over den sorte sværte, hvorfor han i det daglige sandsynligvis har anvendt blå sværte.
Imidlertid foreskriver den i fig. 3 omtalte skrivelse. 616/294 fra 1935. at man fremtidig skal anvende sort sværte til annullering af postalt anvendte pakkeportomærker. (Baggrunden for denne skrivelse var en sag fra København, hvor det var konstateret, at en anvendt violet farve kunne fjernes uden at mærkerne tog skade.)

Fig.. 5a. Adressekort frankeret med  Lachhmann«  70 øre og 1 krone og »Schultz« 20 øre. (Grønlands Styrelse 29 II 1938) til portofrigørelse af 4 kilo, ifølge den grønlandske porto. Frem til KGH's posthus er adressekortet frankeret med danske frimærker annullerede i »Skern (se fig. 1)


Fig. 5b. Adressekort til Grønland afsendt efter indførelsen ar grønlandske frimærker 1939. Bemærk forskellen eller ensartetheden: Adressekort, nummeretiket og poststemplet er ens og kun frankaturen er ændret fra pakkeportomærker til danske frimærker.

Fig. 5c:. Dansk frankeret brev til Grønland afsendt fra KGH's postkontor i København. Portoen 30 øre  er  taksten for brev mellem 125 og 250 gram. ”Grønlands Styrelse 20 III 47”.

Fig. 6. Transitstemplet brevkort. »Grønlands Styrelse I. VI. 49«. med senest kendte datering for det tidligste grønlandske datostempel.

 

 

DFT1982    

Kommentar fra Eric v. Wowern til artikel DFT 1982:

Det var interessant at læse et bidrag fra Torben Hjørne om Grønlands Posthistorie. Tillad et par supplerende bemærkninger.
1) Mon bevisførelsen for at Pakke-Porto mærkerne også skulle anvendes ved forsendelse af breve kan holde? Kan det ikke tænkes, at de to »væsener«, postvæsenet og Grønlands Styrelse, har to forskellige definitioner af hvad et brev er? Begge var enige om at et brev højst måtte veje 250 gram helt frem til 1919, og derefter udvider postvæsenet sin definition først til 500 siden til 1000 gram Men hvis nu Grønlands Styrelse holdt fast ved sin oprindelige definition, et brev må højst veje 250 gram, så får brevet til Grønlands Styrelse en anden mening. Så anmoder man nemlig Styrelsen om at opkræve 1.10 (eller bekræfter overfor Styrelsen at man er indforstået med at Styrelsen opkræver 1.10) for forsendelser indtil 1 kg, men i Grønlands Styrelses definition vil det sige kun sige for pakker under 1 kg idet begge kategorier blev betragtet af Grønlands Styrelse som pakker. Og da Pakke-Porto mærkerne var gyldige for pakkeforsendelser mellem København og Grønland - og omvendt - må der vel rimeligst være Styrelsens definition der er gældende.
2) 0m adressekortet til »Ingolf" hedder det, at Pakke-Porto mærkerne frigjorde pakken mellem KGH og Pakkepostkontoret. Hvordan mon den så blev frigjort frem til »Ingolf<? Er det ikke mere rimeligt at sige, at Pakke-Porto mærkerne frigjorde pakken frem til »Ingolf" og at det var et rent praktisk anliggende, at det var den danske marine og ikke den Kgl. Grønlandske Handel, der stod for den fysiske transport?
3) Om »Lachmann«-udgaven blot dette at mærkerne er leveret fra A&L. den 1. december 1936. Det var især 1 kr. der var mangel på. men oplaget er næppe taget i brug før omkring de første skibes afgang i begyndelsen ar 1937.
4) Schultz-udgaven er registreret indgået den 5. juli 1937 (om end de dog først er faktureret 5.august 1937). Her var det især 20 øres mærkerne man manglede.
5) Det er hævet over enhver tvivl at de to sidste udgaver er sjældne med datostempel Grønlands Styrelse men er det rigtigt at man ikke længere anvendte oval stemplerne til brug ved stempling af ankommende post fra Grønland? Det ville i hvert fald være interessant at se breve fra Grønland der er transitstemplede med datostemplet.
6)Med hensyn til ovalstemplet er der ve1 ikke grund til at se så alvorligt ned på dette stempels anvendelse på de to sidste udgaver af Pakke-Porto mærkerne, da der vel er tale om at mærkerne i stor udstrækning er blevet afstemplet til samlerbrug - således som tilfældet også har været med tidligere udgaver ­og da der er tale om et legitimt stempel, der er anvendt indenfor Pakke-Porto mærkernes kurseringstid er de vel ikke helt ved siden af sådan som man kunne mene de ville være med stemplet ”Grønlands Postkontor København K«, der først blev indført i 1953. Eller er der grund til at nære mistanke om, at ovalstemplerne er blevet uretmæssigt anvendt?

 

    
     

Svar vedr. DFT 1982: Når man har stukket næsen frem og har ønsket gennem en artikel her i bladet at delagtiggøre andre i visse undersøgelser som man har interesseret sig for, er det meget opmuntrende omgående at få reaktioner fra læserne.
l dette tilfælde specielt fordi kommentarerne kommer fra Eric Wowern, der jo som en af vore mest fremtrædende Grønlandske filatelister ikke behøver nogen yderligere introduktion hos læserne.
Jeg skal forsøge i det følgende at kommentere de anførte bemærkninger.

 
6) Spørgsmålet om hvilke stempler der af KGH har været anvendt postalt i "Lachmann og Schultz brugs­periode" fra december 1936 til november 1938 skal jeg her kun kommenterer, idet jeg vil tillade mig at henvise til en detailleret redegørelse her i bladet. Min konk1usion er følgende:

A. KGH indfører datostemplet juli 1936 og da man hermed har besluttet fremover at daterer postforsendelser er det rimeligt at antage at man i den anførte tidsperiode udelukkende har anvendt datostemplet.

 
B. Siden 1976 har jeg omhyggeligt registreret alle tilgængelige datostemplede pakkeporto mærker. Herunder har det vist sig at samtlige, konstaterbare postale af stemplinger fra "Lachmann-Schultz” -perioden" er af stemplet med datostemplet.

C. I en brevveksling mellem en filatelist og KGH anfører KGH følgende 22. november 1940: "Under henvisning til deres henvendelse vedrørende afstempling af nogle pakkeporto mærker, skal jeg meddele at det beklageligvis ikke er muligt at afstemple disse med vort runde datostempel, da et sådant kun anvendes til annullering af almindelige frimærker. Derimod er der intet til hinder for, at mærkerne stemples med vort ovale pakkeporto stempel"

 
D. Ser man tilbage i pakkeporto mærkernes brugsperiode får man indtryk af en påfaldende mangel på systematik i KGH' s brug af postale stempler.
En lang række /forskellige stempler har været anvendt i flæng og det har i mange tilfælde være meget vanskeligt at fastslå brugsperioder for anvendelsen. Det er derfor forståeligt, at man også for "Lachmann og Schultz brugsperiode" forestiller sig, at KGH har anvendt de tilstedeværende stempler i flæng.
Med henvisning til mine ovenfor nævnte argumenter må jeg fastholde min opfattelse af brugen af datastemplet som eneste postale stempel fra juli 1936. Indtil der eventuelt skulle fremkomme klare påvisninger af at ovenstående argumenter ikke er holdbare.