Skilling 1985, december

  

Amerika-udgaven

 

Af Dan Laursen, USA

Denne artikel blev oprindelig skrevet for ,LUREN', som er medlemsblad for Scandinavian Collector's Club, California afdelingen (Chapter T 7), Anledningen var de mange publikationer, der er udkommet på dansk omhandlende Grønlands posthistorie, som man også gerne ville gøre de amerikanske filatelister bekendt med.
     

I bekendtgørelse af 17. september 1938 fra Statsministeriet angående postbesørgelsen mellem Grønland og Danmark hedder det i § 5, at brugen af den netop udsendte første grønlandske frimærkeserie (Christian X og Isbjørn) først måtte finde sted efter at det sidste hjemadgående, postførende skib havde forladt den sidste havn på Grønlands vestkyst i efteråret 1938. I Thule og i Østgrønland måtte brugen af frimærkerne først finde sted efter sidste skibslejlighed i 1939. (Der var ofte kun en årlig skibslejlighed).
Den 9. april 1940 invaderede og okkuperede den tyske hær Danmark, hvorved forbindelsen mellem Grønland og moderlandet blev afbrudt for de næste fem år indtil 5. maj 1945. I dette tidsrum blev Grønland forsynet fra USA og et specielt kontor blev oprettet under det danske generalkonsulat i New York. Dette kontor skulle repræsentere Grønlands Styrelse blev kaldt Greendel (Green(land) del(egation)).

De nye frimærker af 1945
Den 31. januar 1945 bragte det interne meddelelsesorgan "Meddelelser vedrørende Grønlands Administration" følgende nyhed: "Administrationen har udsendt et sæt nye frimærker i værdierne l, 5, 7, 10, 15, 30 Øre og 1,2,5 kroner, med gyldighed fra 1. februar 1945. Ældre frimærker bevarer deres gyldighed. "
Grunden til udsendelsen af den såkaldte "Amerikanske udgave" blev fortalt af landsfoged Eske Brun, øverste administrator af Grønland under 2. verdenskrig til ”Populær Filateli” i et interview 20. november 1945. Han besluttede at udsende de nye frimærker og i et antal, der kunne vare krigen ud og til okkupationen var forbi. Eske Brun understregede i interviewet, at udsendelsen udelukkende havde postale hensyn og absolut ikke var spekulation.
Torben Hjørne (1983) anfører manglen af høje værdier i den eksisterende serie som en anden grund for den nye udgave. 2 kr. og 5 kr, mærkerne var blevet nødvendige på grund af den forøgede luftposttrafik til USA, efter at dette land overtog ansvaret for Grønlands velfærd, da tyskerne okkuperede Danmark og senere hen (December 1941), da USA officielt også overtog forsvaret af øen.
Det er imidlertid et spørgsmål, om det var nødvendigt at udgive disse frimærker i det hele taget! På dette specielle tidspunkt var Grønlands Administration en selvstændig regeringsenhed og kunne, hvad de fleste stater gør, nar de selv sender noget med posten, have påtrykt administrationens konvolutter: ”Portofri” eller ”Postsag - Port de Lettres” eller da det meste af posten gik til USA: Postage and Fees paid.
Kontoret i New York var naturligvis nødt til at benytte amerikanske frimærker, så det havde ikke brug for den nye serie.
Markedet har aldrig ligefrem været oversvømmet med luftpost breve fra Grønland til USA frankeret med 2 eller 5 kr., hvilket også sætter et spørgsmålstegn ved nødvendigheden af serien.
Skønt der var en passende forsyning af 1,5,7 og 10 Øres frimærkerne på de grønlandske posthuse, blev også disse værdier udsendt i det samme antal som de højere og mere nødvendige værdier. Personlig tror jeg, at forklaringen på disse kendsgerninger er, at administrationen ikke anede, om krigen ville være forbi i løbet af en måned, et år eller adskillige år og derfor handlede i overensstemmelse hermed. Der var heller ingen i Grønland eller hos Greendel i New York, der havde nogen som helst erfaring i postvæsen administration, og derfor bestilte de både de høje og de lave værdier i samme antal, som man altså troede, der var behov for.
 
Produktion og kritik
Frimærkerne i den ”Amerikanske Udgave” blev tegnet og derpå trykt i ark á 100 stk. i stålstik hos American Bank Note Company i New York. Det var meningen, at de skulle være til salg 1. februar 1945. Ifølge optegnelser i Grønland ankom frimærkerne imidlertid ikke til Centralkontoret i Godthaab førend den 5. februar 1945.
Førstedagskuverter stemplet med ”First Day of Issue” og datostemplet 1. februar 1945 må være afstemplet med tilbagedaterede stempler, hvad der faktisk er forbudt ifølge Postloven.
En FDC vist i Hjørnes bog (1983, fig. 3G3) fra 19. marts 1945 og datostemplet i Frederikshaab, kan være en ægte FDC fra det posthus. Men det betyder, at vi kan have forskellige og adskillige ægte førstedagsdatoer.
Frimærkerne må imidlertid have været i cirkulation i Godthaab kort efter den 5. februar 1945, thi den ”Amerikanske Udgave” var anmeldt i Grønlandsposten den 16. februar 1945. Grønlandsposten var en 14 dages avis, der blev udgivet i Godthaab under krigen. Redaktør var grønlandszoologen dr. Christian Vibe. Selve tegningerne på mærkerne blev rost, hvorimod farverne, der var brugt, blev kendetegnet som smagsløse.
 
30 Øre mærket viser en hundeslæde. Anmelderen fandt ideen god, men selve motivet var dårligt udført, idet slæden er den grønlandske type, men den måde hundene er forspændt slæden på, er kanadisk: to og to foran hinanden. I Grønland spændes hundene for i vifteform. Hvis tegneren har tegnet et grønlandsk forspand burde ejeren af slæde og spand skamme sig. Det var altså anmelderens synspunkt, og vi er mange, som nikkede samtykkende.
Til Grønlandspostens kritik vil jeg tilføje følgende: Billedet på 1, 5 og 7 Øre mærkerne viser en sæl på en isflage. Jeg antager, at den afbildede sæl skal være grønlandssælen, som er karakteriseret ved en saddellignende sort tegning på ryg og sider. Sælens ansigt er sort, men ikke så meget som den sæl på frimærkerne. Dette gælder også for kropstegningen. Den ligner ikke helt den grønlandssæl, som er afbildet i Tusarliiviks hæfte om Grønlands sæler.
 
Billedet på 10 og 15 Øres mærkerne viser kong Christian X til hest på den daglige ridetur gennem gaderne i det tysk besatte København, en handling, der gjorde Hans Majestæt fantastisk populær i det danske folk, - en del mindre hos okkupationsmagten. Hesten, Christian X rider på billedet, er pasgænger, og det var kongens hest ikke. Billederne på de resterende mærker: 1 kr. Isbjørn, 2 kr.: Kajakroer og 5 kr. Edderfugl, er bedre end skønt det halve af kajakroerens åre mangler, linestolen er for tæt på roeren og harpun og andre fangstredskaber mangler.
 
Værdierne
Valget af værdier har altid forundret posthistorikere. Der er ingen 20 eller 40 Øres mærker, skønt disse to værdier er den officielle takst for breve til Danmark og øvrige Skandinavien og til den øvrige verden (var oprindelig 15 og 30 øre, men blev forhøjet) Under krigen var der i øvrigt en speciel takst på 30 Øre for breve mellem Grønland og USA/Canada, som retfærdiggør valget af den værdi. Afbrydelsen af forbindelsen med Danmark må have sparet på beholdningen af 20 øres mærker i Grønland, så der var nok af denne værdi. I øvrigt var der næppe mange grønlændere eller for den sags skyld også danskere, der korresponderede med folk udenfor Danmark. Der var altså ingen behov for 20 og 40 Øres mærkerne i den nye serie, men noget mere for 30 Øres mærket.
 
Antal trykte og solgte mærker
Det nøjagtige antal mærker udsendt i den ,Amerikanske Udgave' er aldrig blevet fastslået, fordi arkene ikke blev eftertalt, da de blev modtaget fra American Bank Note Company's trykkeri. I det ovennævnte interview med Eske Brun erklærede denne, at antallet var i alt 100.000 sæt. Greendel er blevet bebrejdet for ikke at have eftertalt arkene, da disse blev modtaget. På den anden side er det utænkeligt, at et velrenommeret firma som American Bank Note Co. ikke har afleveret nøjagtigt det antal ark, der var bestilt. Såvidt det har kunnet konstateres, er alt trykaffald (makulatur) blevet behørigt brændt, idet ingen fejltryk, perforeringsfejl o.s.v. har vist sig på markedet.
Alle danske kataloger har anerkendt antallet 100.000 sæt. Af disse blev 30.200 sæt overtrykt med, ”Danmark befriet 5. Maj 1945”. Dette betyder, at oplaget på den oprindelige udgave bliver 69.800 sæt. Torben Hjørne (1983,3,142) har lavet nogle beregninger over antallet og salgsfordelingen af disse sæt (Tabel 3G2). Efter denne er nedenstående citeret.
Hjørne tager forbehold med hensyn til disse tal på grund af utilstrækkelige oplysninger om salget i USA og den manglende kontrol ved modtagelsen af oplaget. Salget i USA har Hjørne beregnet på grundlag af det dokumenterede salg i Danmark og Grønland og det dokumenterede forbrug af 30.200 sæt til overtrykning.
Med det ovennævnte forbehold in mente kan man måske udlede forskellige ting af disse oplagstal. De synes at antyde, at salget af den ”Amerikanske Udgave” skete i hele sæt i stedet for i enkelte mærker. Salget af de lave værdier 1, 5 og 7 Øre er næsten det samme som for de høje værdier. 30 Øres mærket ­brevtaksten fra Grønland til USA/Canada ­ses ikke at være solgt i højere antal end de andre øre værdier, hvilket synes mig at være en lille smule tvivlsomt. I realiteten blev der solgt flere 15 Øres mærker end 30 Øres, 89 flere for at være nøjagtig! Nu er som bekendt 2 x 15 = 30 = Grønland/USA takst. Men jeg tror nu, at det er frankeringen hjem til Danmark, der er skyld i ”merforbruget” af 15 øres. Jeg fik adskillige breve fra venner i Grønland lige efter krigens ophør, og de var alle frankerede med 15 Øre + 5 øre.
 
Salget i Grønland af kroneværdierne er forholdsvis højere end salget af Øre værdierne. Der blev solgt 2351 stk. flere af 5 kr. mærket end af den mest solgte øre værdi - 15 øren. 2251 flere af 2 kr. og 1311 flere af 1 kr. end af 15 øres mærket. De samme tal for kroneværdierne sammenlignet med 30 Øre mærket, som egentlig skulle have været den værdi, der blev solgt flest af, er: 2440, 2340 og 1400. Det højere salg af kroneværdierne understøtter Hjørne's antagelse om behovet for de høje kroneværdier til luftpostbreve. Ud fra min egen erfaring er jeg mere tilbøjelig til at tro, at kroneværdierne blev brugt på adressekortene til Danmark, da forbindelsen blev genoptaget i sommeren 1945. Danmark havde jo mangel på en masse forskellige varer, mens Grønland var forholdsvis godt forsynet. Kun en del af embedsmændene, som var tjenestegørende i Grønland under krigen, kunne blive udskiftet med det samme. De tjenestemænd, der måtte tage et ekstra års tjeneste, kendte ganske godt situationen hjemme og sendte en masse ”befrielsespakker” hjem med alle slags gode sager. Også de tjenestemænd, som kom op på afløsning, gjorde det samme.
Kroneværdierne var til salg i Grønland så sent som: 1 kr. i 1949, 2 kr. i 1951 og 5 kr. i 1958/59.
Flemming Hasle har i en af Grønlands Postvæsens 200 gram, ”kilo” varer fra omkring 1960 fundet 2 postalt brugte 2 kr.s mærker begge afstemplet Tingmiarmiut med datoerne 3/8 1958 og 10/9 1958. Det beviser naturligvis ikke, at mærkerne har været til salg ved Tingmiarmiut Postkontor i aug./sept. 1958, men da Tingmiarmiut er en vejrstation i Østgrønland med 7 indbyggere i årene omkring 1958, alle danske, er det overvejende sandsynligt, at mærkerne har været på lager i 1958.
FDC
Førstedagskuverter afstemplet i Grønland 1.februar 1945 er almindelig kendt på administrationens officielle konvolutter. Men som nævnt tidligere, viser regnskaberne som blev ført i Grønland, at mærkerne ikke nåede Centralkontoret før den 5. februar 1945. Det vil sige, at FDC frankeret med komplette sæt må være afstemplet med tilbagedaterede stempler. Den tidligst kendte ikke-filatelistiske konvolut er fra Godthaab, datostemplet 13. marts 1945 (Lindskog & Hopballe, 1983, p.46). Hjørne (1983, p.114) anslår det totale antal FDC til omkring 3500, af hvilke 2000 var solgt i Danmark, 1300 i USA og nogle få i Grønland.
 
Salget i Danmark
Den ”Amerikanske Udgave” har aldrig været solgt fra Kongelige Grønlandske Handel's (KGH) eller P&T's salgskontorer. Ifølge Hjørne (1983, p.147) blev ca. 45.000 sæt bortauktioneret i 1946 ved et enkelt postsalg udelukkende til danske kunder. Udenlandske bud modtoges ikke. (Se SKILLING nr. 118), Jeg husker personligt meget tydeligt denne situation. Oplysning om postsalget blev givet dels gennem Ritzaus Bureau, dels ved annoncer i dagspressen. Et par dage senere blev det imidlertid offentliggjort, at da man allerede havde overtegnet, blev modtagelsen af bud stoppet. Kun nogle få af medlemmerne i vor lokale frimærkeklub (Haslev) var hurtige nok til at få deres bud sendt ind.
Da jeg imidlertid skulle på ekspedition til Nordgrønland den sommer, fik jeg overdraget at købe så mange sæt som muligt deroppe. Jeg fik nogle få af de lavere øre-værdier af gamle venner blandt tjenestemændene. Det var muligt at købe de højere øre-værdier plus krone-værdierne på postkontorerne. Jeg ved ikke bestemt om øre-værdierne stadig var til salg på noget grønlandsk posthus efter 1946.
Uheldigvis var den ”Amerikanske Udgave” lige fra begyndelsen mere et investeringsobjekt end den serie daglig mærker de oprindelig skulle være. Bedre blev det ikke, efter at overtryksmærkerne var blevet fremstillet.
 
Amerika-udgaven II-del
 Overtrykkene
Baggrunden for overtrykket DANMARK BEFRIET 5 MAJ 1945 var naturligvis Danmarks befrielse den 5. maj 1945, da tyskerne overgav sig til de allierede styrker. Motivet var rent og klart, men ulykkeligt nok blev det straks tilsølet af begærlighed efter penge og lyssky geschæft.
Hvem der fik ideen at overtrykke den amerikanske udgave, hvor og hvornår, er endnu ikke blevet opklaret. Måske var det Eske Brun og hans administration i Grønland, måske var det en eller anden i det danske generalkonsulat i New York i det specielle Greendel kontor. Ideen blev hurtigt kendt af offentligheden og højst sandsynligt gennem en pressemeddelelse udsendt af Greendel på et eller andet tidspunkt mellem den 6. og 14. maj 1945. I et brev fra frimærkegrossistfirmaet J. og H. Stolow, New York, til konsulatet, dateret den 14. maj 1945 (fig. 1) kan man læse følgende (i dansk oversættelse): "Vi har behørigt bemærket, at den danske regering vil udsende 9 frimærker overstemplet ”Denmark befriet May 5, 1945”, i anledning af Danmarks befrielse". (Hjørne (3), 3H1,159). 		Skilling 1986, januar

Teksten til overtrykket må være sluppet ud på et eller andet tidspunkt, måske under den samtale Greendel havde ført med Stolow firmaet tidligere (se senere). Det er meget vigtigt at lægge mærke til, at grossisten i det samme brev bestiller 10.000 komplette sæt til øjeblikkelig levering i ”overensstemmelse med vor mundtlige aftale” vigtigt derved, at det indrømmes at brevet kun er en bekræftelse på en tidligere mundtlig samtale, som - når man tager alt, hvad der fulgte, i betragtning, afgjort ser ud til at være et aftalt spil. Måske ideen med overtrykket oveni købet kom fra Stolow - hvem ved? Det kan være at folkene i Greendel ikke var i stand til at se den store forretning, der lå i at udsende overtrykkene, men frimærkehandleren så det klart og tydeligt, ja til en sådan grad, at han: " ... også gik ind på at tage endnu 10.000 sæt inden for et år". Dette skulle naturligvis have skabt mistanke hos Greendel-staben og så meget mere når: (citat fra brevet) De, på Deres side, går ind på at returnere, hvad der bliver tilovers af beholdningen til Grønland og afholder Dem fra at den tiloversblevne del sælges til offentligheden her i staterne.
Dette sidste burde have vækket embedsmændene af deres sløvhed - eller måske dvale er det rette ord i denne forbindelse. Med denne overenskomst fik J. & H. Stolow eneforhandling af salget af de overtrykte frimærker og var følgelig i stand til at fastsætte prisen til samlerne i hvert fald i USA, men sandsynligvis også på verdensmarkedet. Endvidere ville J. & H. Stolow få løvens part af mærkerne nemlig 20.000 sæt med kun 5.000 sæt bestemt til Grønland og 5.000 sæt til Danmark.
 
Fig.1           Brev fra J. & H.Stolow til Greendel
Trykningen
I et brev dateret May 17,1945 (fig. 2. Hjørne (3),3H11,p.178) bestiller det danske generalkonsulat, Grønlands Afdelingen, 2718 ark af den amerikanske udgave overtrykt hos Commercial Stationery Co, New York, N.Y. American Bank Note Company, som havde trykt mærkerne, kunne ikke udføre ordren, da det manglede arbejdskraft p.g.a. krigen, som jo ikke var sluttet for Amerikas vedkommende. Commercial Stationary Co. var konsulatets normale forretningsforbindelse i papirvarer og bogtryk. Frimærkerne skulle overtrykkes dels med rød dels med blå farve i overensstemmelse med en detailleret beskrivelse, der allerede var tilgået trykkeriet. Man forventede, at trykkeriet ville ”... returnere alle ark, som er leveret Dem, indbefattet sådanne ark, som måtte blive ødelagt eller beskadiget”.
De ombyttede farver og omvendte overtryk som findes, var altså returneret til konsulatet som makulatur og ikke som salgsobjekter!
Prøvetryk blev også leveret og godkendt, men hvor disse ark nu befinder sig er ukendt. Er det monstro de ark som Greendel forærede sine ansatte? (= dem selv!?)
Fig.3a Fig.3b Fig.3c Forstørret kopi af et overtryk for at vise det sjuskede arbejde ved overtrykningen.
Der er tre forskellige tekststørrelser i overtrykket (fig.3). Seriens tre små mærker: l, 5 og 7 Øre blev overtrykt med en overtryksplade med 100 tekster med et tekstformat på 11,95 mm x 6,00 mm målt på 5. MAJ 1945 linien og mellem D i DANMARK og 5 i 5 MAJ i henholdsvis 1. og 3. linie (fig. 3a). 10 og 15 øre, de mærker i dobbeltstørrelse vertikalt har en tekststørrelse på 13,80 x 6,75 mm (fig. 3b) mens 30 Øre og l, 2, 5 kr. i dobbeltstørrelse horisontalt har en tekststørrelse på 15,45 x 7,65 mm (fig. 3c), begge målt på samme steder som ved det mindre mærkeformat. Alle målene er taget på tilfældigt valgte mærker og målt under mikroskop med en skydelære med mikrometer. Anden decimal i ovennævnte mål er kun rigtig på de mærker, jeg målte, og kan formodentlig variere i de andre overtryk, idet overtrykningen efter min mening er meget sjusket udført. (Fig. 4). (Hjørne (3), p. 158).
I dag kan vi frikende American Bank Note Company, da vi ved, at overtrykningen blev foretaget af et andet firma. Imidlertid må man stadig give Hjørne ret, når han i sin tekst til figuren skriver: Det faktum, at der tilsyneladende eksisterer to forskellige farvenuancer i overtrykket, og at begge disse kendes med Stolows garanti mærke, underbygger mistanken om, at der er fremstillet et senere eftertryk af fejlfarvemærkerne.
Kvartslyslampen er afslørende og videnskabelig sanddru og korrekt. Den kan man kun afsløre svindel med - ikke svindle. Jeg tror imidlertid, at vi ikke her kan udelukke et senere (meget senere) overtrykningsfalskneri. Kan man svindle med overtrykket, kan man også svindle med ”garanti”-mærket. 		Det velkendte og velrenommerede auktionsfirma "Skandia" holdt en auktion den 5. december 1975. Fra auktionskataloget nr. 23 bringes her det foto med tekst, der beskrev lot 609 (fig. 5). (Hjørne (3) 3G12, p 154): 1945
Distribueringen
De 2718 ark blev antagelig afleveret til trykkeriet den 17. maj 1945. En månedstid senere, omkring den 18. juni 1945, var overtrykningen tilendebragt og arkene sendt tilbage til Greendel. Den 18. juni 1945 sendte Greendel nemlig en faktura til J. & H. Stolow på: 10.000 sæt å 9 mærker til $1,736 pr. sæt, total S 17.360,00 plus 10.000 sæt af 1 5 og 7 Øre overtrykt til $ .026 pr. sæt, total $ 260. Vekselkursen synes at være sat til 4,23 danske kr. (1 dollar = 4,25 d.kr.). I Grønland var kursen 5 d.kr. pr. $ 1.00.
Det ser ud til at "varianterne" blev leveret til Stolow med det samme. En højst mærkelig ting skete med de 5.000 sæt, der var bestemt til Grenland. De blev ikke sendt til centralkontoret i Godthaab førend den 26. september 1945. Hjørne ((3)p.148) angiver den 22. november 1945 som datoen, hvor sendingen ankom, dvs. næsten 2 måneder efter afsendelsen og mere end 5 måneder efter at arkene var blevet leveret fra trykkeriet. Endnu mere besynderligt er den kendsgerning, at det ledsagende brev fra et dansk kontor til et andet er skrevet på engelsk! (fig. 7) (Hjørne (3), 3H6,p.170). Endvidere var sendingen ”krøbet” i den nedre ende (= de lave værdier) således at den kom til at bestå af: 200 stk. 1 øre, 200 stk. 5 øre, 200 stk. 7 øre, 5000 stk. 10 Øre 4900 stk. 15 Øre 5000 stk. 30 Øre 5000 stk. 1 kr, 5000 stk. 2 kr. 5000 stk. 5 kr.
Folkene på Centralkontoret i Godthaab må helt berettiget have følt, at de var blevet forbigået eller forfordelt ved uddelingen af de overtrykte mærker. Man beholdt i hvert fald kun 200 komplette sæt og sendte resten til KGH i København. Herfra sendte man i stedet 500 komplette sæt op til Grønland således at et total på 700 sæt var fordelt til de 16 poststeder i Grønland.
Ingen af "varianterne" nåede nogen sinde til Grønland og ikke et eneste " variant "frimærke blev nogen sinde solgt fra et af poststederne i Grønland.
Fordelingen af de overtrykte mærker, der ikke var lavet fiduser med, var meget ujævn idet f.eks. Godthaab fik 160 sæt, mens Christianshaab, Thule og Scoresbysund hver fik 5 sæt. 		30 Øre overtryk. Fejlfarve. Fremstillet af fir­maet J. H. Stolow i New York efter tilladelse fra den danske ambassade i USA. Dette mær­ke er en anden type, der i kvartslys er brunligt, hvor det normale er anilin rødt. Mærket er af eksperter og i AFA specialkatalog betegnet som "falsk", hvad jeg herved skal sætte et stort spørgsmålstegn ved, da ”fabrikanten” er den samme som for de ægte mærkers vedkommende. Snarere har han manglet et ark 30 Øre og eftertrykt et ark med en anden bøtte rød farve. Dette må være sket på American Bank Note Company??
" Varianterne"
En frimærkevariant har en (eller flere) konstante, men tilfældige forskelle fra den officielle anerkendte tegning. Forekommer den samme forskel på alle mærkerne i arket, taler man om en arkvariant. Forskellene inden for den overtrykte, amerikanske udgave er alle ark varianter.
Varianterne falder i to grupper: 1) omvendt overtryk, kendt fra alle værdier, og 2) farvevarianter, kun kendt fra de seks højeste værdier.
Det er imidlertid et meget stort spørgsmål om disse ark overhovedet skal benævnes "varianter", fordi det er helt utroligt, at afvigelsen fra det normale skulle være en tilfældighed - et af grundlagene i vor definition. Et enkelt, måske to ark - lad gå - men ikke dette store antal. Som Hjørne ganske rigtigt understreger:
"Generelt må varianter, der fortrinsvis forsøges afsat i hele sæt, betragtes med stor skepsis". Og han fortsætter med at påpege, at vi i det foreliggende tilfælde har 9 forskellige værdier alle med det samme omvendte overtryk, og i det samme antal ark. Og i tilgift har vi en simpel ombytning af den officielle trykfarve hos 6 af værdierne, også i det samme antal ark. Det er et tilfælde, der mere ligner en tanke, eller for at sige det lige ud, det foreliggende er et bestilt stykke arbejde fremkaldt af pengegriskhed hos mennesker med en flosset moral.
Der er 4 ark af hver værdi med omvendt overtryk og 25 ark af hver værdi med farve­ombytning.
Når vi så oven i købet ved, at hver evig eneste af disse "varianter" blev solgt i USA af den samme handler, og ikke en eneste af disse "varianter" blev solgt på Grønland, så tror jeg, vi kan placere disse "varianter" lige netop der, hvor de skal være: på den sorte liste!
Det besynderlige brev fra Greendel til Centralkontoret i Godthaab, Grønland. Skrevet på engelsk selvom begge kontorer er danske regeringskontorer.
Katalogisering af den overtrykte udgave
Overtrykstyper:
1 = Fig. 3a 2 = Fig. 3b 3 = Fig. 3c
Overtrykkets stilling:
N = normal. O = omvendt.
Overtryksfarven :
R = rød. B = blå.
De brugte katalognumre er de samme i de fle­ste større kataloger.
At jeg her katalogiserer alle kendte mærker af denne udgave betyder afgjort ikke, at jeg dermed anerkender de omvendte overtryk og farvevarianterne" som fuldgode varianter. Tværtimod, jeg betragter dem ikke som andet end falsifikationer.
Med hensyn til numrene a, x og y kan oplyses: Prøvetryk: forsvundet, ukendte. FDC: ukendt som ægte. Brugsbreve: ukendte. Kun fabrikerede breve er kendt. Jeg kvier mig ved at benævne dem filatelistiske.
Om de regulære overtryksmærker kan følgende oplyses: Kun 700 sæt blev solgt i Grønland og først efter ca. den 22. november 1945. Ægte førstedagskuverter kan ikke forekomme. I en rapport fra bogholder Hannemann findes denne sætning: "Ifølge Hr. Ib Pedersen blevet mindre antal Mærker sendt til Grønland til postal Brug, disse blev sendt tilbage til New York på frankerede Breve, men var poststemplede 5. Maj. hvilket gjorde dem ubrugelige". (Hjørne (3) p.168). Denne sætning vil blive diskuteret senere
Brev hvori overtrykket bliver bestilt af Greendel
Reaktionen i Danmark
Det varede naturligvis ikke længe førend danske filatelister og pressen - den filatelistiske såvel som dagspressen - fik travlt. Hjørne giver et glimrende sammendrag af diskussionen således som den blev fremstillet i "Frimærkesamleren". Med Torben Hjørnes tilladelse bringes her et kort resume:
Historien begynder i september 1945 num­meret, hvor rygterne om at de overtrykte mærker var fremstillet i spekulations øjemed blev luftet. I oktober nummeret 1945 bekræftes de tidligere nævnte rygter og der tilføjes en meget vigtig oplysning. Ifølge en annonce i et svensk frimærkeblad kunne de følgende frimærker tilbydes: 9 værdier med overtryk for 52,50 skr. De samme mærker med overtryk i både rødt og blåt: 190,- skr. Ligeledes oplyste annoncen, at sættet med farveændringerne kun var trykt i et oplag på 2.500 mærker. Som Hjørne ganske rigtigt bemærker, er dette den eneste eksisterende oplysning vi har om antallet af farve "varianterne", og dette tal kan udmærket være rigtigt, da det bruges af forhandleren i reklameøjemed. 		Skilling 1986, februar
I januar nummeret 1946 fastslås det i et interview med landsfoged Eske Brun, som var den øverste administrator i Grønland under krigen, og med kontorchef Chr. R. Friis, at antallet af trykte mærker i den "amerikanske serie" var i alt 100.000 sæt, af hvilke 30.000 sæt blev overtrykt. Af disse sidste blev de 2/3 øjeblikkeligt solgt i Amerika. 5.000 sæt sendt til Grønland for at blive brugt postalt, men de forsvandt desværre på vejen fra New York til Godthaab, og endelig blev 5.000 sæt sendt til Danmark. 500 af disse blev sendt til Grønland som erstatning for de "forsvundne" mærker. Disse sidste skulle sælges deroppe, således at det kunne siges, at de overtrykte mærker var brugt postalt korrekt.
Kommentarerne i "Frimærkesamleren" er meget lidt flatterende og artiklen slutter med at advare danske filatelister mod disse "fidus­mærker".
Efter min mening ser det besynderligt ud, at embedsmændene atter og atter understreger, at de overtrykte mærker skulle bruges postalt. Jeg tror faktisk ikke, at folkene i Grønland tænkte så langt, når det drejede sig om frimærker og internationale regler og (de uskrevne) regler inden for filatelien.
Listen over frimærkegrossister til hvem der blev solgt mere end 100 sæt i New York.
Det ser snarere ud til, at disse ideer blev fortalt embedsmændene, da aftalen om trykning o.s.v. blev forhandlet i New York eller langt senere, da man var blevet opmærksomme på forholdet hjemme i København. Der meddeles i øvrigt intet om "varianterne", hvilket også tyder på, at de aldrig har været solgt andre steder end i USA.
Den 5. februar 1946 skriver Ib Eichner Larsen i "Berlingske Tidende" en artikel med overskriften: "Skandalen om Grønland Mærkerne kulminerer". Den 6. marts 1946 arrangerede Frederiksberg Frimærkeklub et protest møde, som vedtog en resolution til statsministeriet (hvorunder Grønland dengang hørte), hvori man gør ministeriet opmærksom på kritikken af KGHs fremstilling, fordeling og salg af mærkerne trykt i 1945. Man forlangte en dybtgående undersøgelse, specielt ønskede man besked om oplagets størrelse, kontrollen med dette, oplysning om og en forklaring på de mange "varianter", hvilke personer der havde været i stand til at købe udenom salget i Danmark og partiernes størrelse.
En komité på 3 medlemmer blev udpeget til at overbringe resolutionen til statsministeriet. Denne komité fik ikke foretræde for ministeren førend den 12. april 1946 - men her­om senere. Artiklen i Berlingske Tidende og protest mødet fik imidlertid kontorchef Chr. R. Friis til på KGHs vegne at sende et brev, dateret 26. marts 1946, til bogholder Hannemann ved konsulatet i New York. I dette brev udbad hr. Friis sig omgående besked m.h.t. den amerikanske udgave.
Spørgsmålene var:
1) Nøjagtigt Stykregnskab over hvad der er sendt til Danmark og Grønland, og hvad der er solgt direkte af "Greendel" (ind. Datoer) og til hvem?
2) Hvem udførte Overtrykningen, og hvorfor er denne lavet i 2 forskellige Farver?
3) Hvem kontrollerede så "Fejltrykkene" og hvorfor blev disse ikke frasorteret og destrueret?
4) Til hvilken Frimærkegrosserer er disse "Fejltryk" fortrinsvis blevet solgt?
Det kan oplyses, at de her modtagne overtrykte Frimærker havde følgende Farver:
1 Øre med rødt Overtryk, 5 Øre med blaat Overtryk, 7 Øre med rødt Overtryk, 10 Øre med blaat Overtryk, 15 Øre med rødt Overtryk, 30 Øre med blaat Overtryk, 1 Kr. med rødt Overtryk. (100 Stykker i Ark var dog med blaat Overtryk), 2 Kr. med rødt Overtryk, 5 Kr. med blaat Overtryk.
5) Er de nævnte Overtryk "normale"?
6) Hvorfor har man solgt de overtrykte Mærker ved "Greendel" inden de var kommet i postal brug i Grønland?
7) Hvornaar blev de overtrykte Mærker sendt til Grønland (jfr. Punkt l)?
8) Af de til Grønland sendte 5000 Sæt overtrykte Mærker manglede ved ankomsten dertil 4800 Stk. l, 5 og 7 Øres Mærker. Har man nogen formodning om, hvor disse Mærker er blevet af?
Jeg vil meget gerne have dette Ark tilbage sammen med Svarene.
Herefter følger nogle private bemærkninger og brevet er underskrevet af Chr. R. Friis.
Da intet svar var modtaget efter 3 måneder (!), sendte Chr. R. Friis en rykkerskrivelse den 28. juni 1946, som gav det ønskede resultat. I et brev dateret 1. juli 1946 meddel· te hr. Hannemann de ønskede oplysninger.
Men lad os for et øjeblik gå tilbage til audiensen den 12. april 1946 hos statsministeren (Knud Kristensen). "Frimærkesamleren" meddeler følgende om mødet: "Ministeren udtalte overfor udvalget, at der for ham ikke var tvivl om, at administrationen i det foreliggende tilfælde havde handlet af bedste vilje og evne, selvom der måske var grebet fejl på visse punkter, og han var allerede i besiddelse af et referat fra KGH, hvori samme havde imødegået den rejste kritik". Ministeren lovede en senere redegørelse, hvis man fandt, at der var noget som offentligheden havde krav på at få at vide. Dette hændte naturligvis aldrig, skønt vi ved, at der var en hel del at fortælle. Det blev undertrykt af frygt for filatelisterne, I øvrigt kan man af de anførte datoer se, at ministeren ikke havde den mindste smule realiteter til at imødegå filatelisternes kritik med. Det er tydeligt, at embedsmændene lod deres minister i stikken med ufyldestgørende oplysninger.
Imidlertid lød Hannemanns svar af 1. juli 1946 således: " ... hermed Stykregnskabet over Frimærkerne, hvoraf det fremgår, at der er en Uoverensstemmelse mellem Saldoen og Slutbeholdningen.
Der er dog ingen Garanti for, at 100.000 Sæt var modtaget fra Trykkeren, da de ikke var eftertalte før Salget blev begyndt.
1. Der vedlægges en Liste med Navnene på de Frimærkegrosserer, som købte de større Partier af Mærkerne. Salget foregik fra Marts til September, 1945, og ved mit besøg i København vil jeg overgive Sedler vedrørende hvert Salg, med Navn, Dato, Antal og Beløb.
2 Overtrykningen var udført af vor Bogtrykker, da American Bank Note Company ikke kunne paatage sig Arbejdet paa Grund af Travlhed og Mangel af Personale. De blev trykt i to Farver fordi de valgte Farver vilde være mest fremtrædende paa Baggrund af Grundfarven. Man kunne saaledes ikke trykke blaa Frimærker med blaat og røde med rødt.
3. Der var ingen Kontrol med Fejltryk, da man maatte antage, at de var trykt i den Farve, som var ordret.
4. Der var ingen Favorisering udvist ved Salg af hverken de normale Mærker eller de overtrykte. Det vides ikke hvor mange havde Fejltryk, eller til hvem de var solgt, da alle blev expederede efter Tur, og alle betalte samme Pris.
5. De nævnte Overtryk er normale som ordret.
6. Ifølge Herr Ib Pedersen blevet mindre Antal Mærker sendt til Grønland til postalt Brug; disse blev sendt tilbage til New York paa frankerede Breve, men var poststemplede 5 Maj. hvilket gjorde dem ubrugelige.
7. De overtrykte Mærker blev sendt til Grønland med S/S DAVIKEN fra New York den 29. September 1945.
side 16
8. Dette er nu opklaret; det var Meningen, at de skulle have været opsendt med S/S LINDA, 28. August, men imidlertid blev de mindre Værdier solgt, 1,5, og 7 Øres Mær· ker. Dette fremgår af Regnskabet.
Brevet slutter med nogle private og nogle praktiske bemærkninger.

 
Denne forklaring fra bogholder Hannemann er fuldstændig utilfredsstillende og er kun egnet til at skabe nye spørgsmål. Nogle kommentarer er på deres plads. I begyndelsen af brevet nævnes det, at der var en forskel mellem saldoen og slutbeholdningen. Det var rigtig nok. Det lyder ikke af så meget, men det drejede sig da også KUN om 2000 mærker af 5 kroner eller 10.000 kr., hvilket var en ganske net sum penge dengang. Bogholderens bemærkning om, at der ingen garanti er for, at alle 100.000 oprindelige sæt var til stede ved afleveringen fra American Bank Note Company er simpelthen usmagelig, når man tager dette firmas gode navn og rygte i betragtning. Naturligvis blev overtrykkene heller ikke eftertalte. Hvis dette var sket, havde man jo fundet "varianterne" og kontoret ville have været nødt til at tage dem fra og tilintetgøre dem.
Jeg er fuldstændig overbevist om, at "varianterne" var et stykke bestilt arbejde fra frimærkegrossererens side, og at "variant" arkene var leveret sammen med de andre overtrykte ark i første levering. Hvis "variant" arkene var blevet fordelt tilfældigt, ville enkelte ark være dukket op i Godthaab eller København. At tro eller tænke, at det er gået anderledes til, er efter min mening naivt.
Bogholderens benægtelse af, at en enkelt handler var blevet begunstiget, er absurt. Brevet af 14. maj 1945 fra J. & H. Stolow er bevis nok og modsiger fuldstændigt hr. Hannemann.
Efter referatet af mødet med statsministeren sluttede "Frimærkesamleren" med at sige, at sagen ikke ville blive glemt indtil en fuldstændig og detailleret redegørelse for hele denne sag var afgivet. Uheldigvis hørte man, som tiden gik, ikke mere fra kritikerne og i stedet for at få disse fabrikerede "varianter" anbragt på den sorte liste, blev de ovenikøbet optaget i katalogerne. Det er ikke underligt, at det skete sådan, da det i hovedsagen er frimærkehandlerne, som lader katalogerne trykke og bestemmer priserne deri. Det var handlerne, der havde det overvejende antal af "varianterne", det var dem, der lavede de store penge på "varianterne". Og som sædvanlig var det så samlerne, der blev ofrene.
Efter min mening er det ikke for sent at få disse "varianter" anbragt på FIPs sorte liste, så den lille mand, som ønsker at udstille "Grønland" ikke bliver nedvurderet fordi han ikke har råd til at købe "varianterne". De hører egentlig slet ikke hjemme i en frimærkesamling, de har aldrig været brugt på brugsbreve.
FIPs sorte liste
Grundreglerne for at få sortlistet mærker er
1) Hele sæt eller enkelte værdier skal helt eller overvejende være solgt til enkelte handlere eller firmaer, hvorved disse har været i stand til at fastsætte prisen.
2) Hele sæt (serier) eller enkelte værdier har ikke været til salg på alle posthuse i det udstedende land eller de har kun været til salg på visse betingelser.
De grønlandske "varianter" blev aldrig udbudt i frit salg på posthusene/-stederne i Grønland. Jeg spurgte personligt på samtlige postkontorer, jeg besøgte fra Julianehaab til Umanak i sommeren 1946 og alle svarene var de samme: Man havde overhovedet aldrig set disse omvendte eller fejlfarvede overtrykte frimærker. Endvidere skal bemærkes, at "varianterne" aldrig var til salg i Danmark til den pålydende værdi og aldrig er solgt af KGH.
Som afslutning på denne artikel skal der lyde en speciel tak til Torben Hjørne. Som en stærkt engageret Grønlandsfilatelist har han brugt megen tid og flid på at udnytte loven, som siger, at dokumenter fra regeringskontorer og departementer efter 25 års arkivering skal være tilgængelige for offentligheden. Forstandigt har han vurderet og udvalgt de forskellige breve og andre meddelelser, som var nødvendige for hans bøger om Grønlands posthistorie. Lad os håbe, at slutresultatet vil blive det, som også han ønsker, at "varianterne" bliver sortlistet af FIP. 		Vestgrønlandsk slæde med hundene forspændt på østgrønlandsk vis.
Efterskrift.
Efter at have læst denne artikel i LUREN skrev hr. Phil Robbins - som nu arbejder for frimærkefirmaet Almar, (et firma som har specialiseret sig i hæfter) - til Luren om følgende oplevelse:
"Jeg arbejdede hos Carl Pelander (amerikansk frimærkehandler) under 2. Verdenskrig. Jeg kan ikke huske datoen, men jeg husker denne kaptajn (det sagde han, i hvert fald han var) som kom ind hos Pelander og tilbød ham Grønlands sættene med overtryk. Ingen farvevarianter eller fejltryk. Carl Pelander købte et antal sæt til sine kunder og nogle få til at have på lager. Han anbefalede så kaptajnen at tilbyde dem til Stolow. Disse mærker kunne meget vel have været fra det parti, der blev sendt til Grønland. - - Kort tid efter averterede Carl Pelander sættene til salg, og han fik en opringning fra Avery Wells, som handlede mest med nye udgaver. Han beskyldte Pelander for selv at have ladet overtrykkene lave. Jeg (Phil Robbins, red.) fortalte Wells, at jeg havde trykt dem en regnvejrsdag i min have. Jeg kendte ham, og han blev klar over, at siden jeg lavede grin med ham, havde Carl Pelander intet at gøre med overtrykkene. - Jeg har forresten aldrig haft en have."
Der er to ting, som falder en ind, når man læser ovenstående. Den ene er, at vi måske her har forklaringen på i hvert fald nogle af de forsvundne mærker, og den anden er, at man i amerikanske forhandlerkredse ikke var helt ukendt med at "fabrikere" eller lade "fabrikere" mærker, således, at den lille svindel med de omvendte overtryk og farveombytningerne ganske sikkert har været bestilt arbejde.
Også Ib Eichner-Larsen, "Under Luppen" reagerede. Det var bemærkningen om slæde· forspandet han kunne kommentere. Allerede i en artikel i kataloget til Phila Mik 72 på Tårn­by Rådhus havde han skrevet om problemet og påvist, at et fotografi, taget af orlogskaptajn Janus Sørensen i Ammassalik 1924-25, ligger til grund for det 30 Øres mærke, hvor hundeslæden er brugt som motiv. Det sjove ved fejltagelsen er, at slæden er af en vestgrønlandsk type, mens hundene er forspændt på østgrønlandsk vis: i grupper af 3 eller 2 foran hinanden. Jens Rosing, der tegnede 90 Øre mærket i den grønlandske postbefordringsserie. hvor hundeslæden også er brugt som motiv, og hvor hundene er forspændt i vifteform på vestgrønlandsk vis, mener, at manden på slæden i den amerikanske serie kunne være hans farbror Peter Rosing, som var præst og som i nogle år opholdt sig på østkysten. Han var fra Jakobshavn og bragte sin slæde af vestgrønlandsk type med sig. Der var et par andre vestgrønlændere i Ammassalik på samme tid, som det også kan være. Janus Sørensen kunne ikke huske, hvem det var, og da ansigtstrækkene ikke kan skelnes på billedet, er det uafgjort, hvem der er foreviget på den meget omdiskuterede amerikanske udgave.
 
Litteratur
1959 K. Lindskog, Grønlands frimærker i grønlandsk Filateli.
Udgiv. af Det grønlandske Selskab, red.: Dan Laursen.
1972 Ib Eichner-Larsen, Noget om hundeforspand.
Katalog. Phila-Mik 72. Amagerlands Frimærke Forening.
1981 Specialkatalog 1981-2. Danmark, Færøerne, Grønland, Dansk Vestindien. AFA Forlaget.
1983 Greenland Seals, udg. Grønlands Hjemmestyre Informations Service, Tusarliivik.
1983 Torben Hjørne, Grønland Posthistorie, vol. 3.
Pakkeporto og Frimærker. Udg. forfatteren.
1983 Lindskog og Hopballe, Grønland Postfrimærker. Beskrivelse og katalogisering. 5 F Frimær­ker.
1985 Flemming Hasle, De første grønlandske frimærkers kurseringstid. DFT, nr. 5, august 1985. 		Hundene forspændt i viftefacon, den vestgrønlandske metode.