En auktionsberetning fra 11. juni 1986 :

Dft  1986, 5

  

Pakkeporto-afstemplinger ­postal anvendelse og misbrug

 

Af Torben Hjørne
KGH udgav i 1905 pakkeporto-mærker til portofrigørelse, både for forsendelser til og fra Grønland. Fra 1938 blev brugen af mærker erstattet af frimærker, grønlandske fra Grønland og danske til Grønland.
Samtidig med udgivelsen af mærker vil et normalt postvæsen (den udstedende myndighed) fremstille og distribuere stempler til annullering af mærkerne. Annullering har normalt en række bestemte postale formål som grundlag:
1. Ugyldiggørelse af de anvendte mærker for at forhindre genanvendelse.
2. Oplysning om afsendelsessted (postkontor).
3. Datering af forsendelsen.
Ved KGHs udgivelse af pakkeportomærkerne blev der imidlertid ikke fremstillet specielle annulleringsstempler. Grundene hertil kan have været følgende:
l. Ugyldiggørelsen af mærkerne var naturligvis nødvendig, men hertil kunne de grønlandske posthuse anvende allerede eksisterende kontorstempler.
2. Ved pakkeforsendelser til Grønland var der i princippet kun et afsendelsessted nemlig KGHs postkontor i København. Her passerede al post til Grønland. Ved forsendelser fra Grønland ønskede man oplysning om afskibningsstedet. Normalt fandt afskibning alene sted fra de såkaldte »kolonier«, hvor KGH havde posthuse, som var de eneste autoriserede til at stemple den afskibede post.
3. Datering af forsendelsen var relativ uinter­essant for KGH i brugsperioden for pakkeporto, 1905 til 1938. Al kommunikation foregik med skibe, indtil 1924 endog delvis med sejlskibe, hvor rejsetiden kunne være måneder. Hertil kom, at der i vinterhalvåret ofte slet ingen skibsforbindelse var, og at forsendelser derfor risikerede at måtte overvintre på afskibningsstedet.
Stor usikkerhed
Samlere, der interesserer sig for stempler, vil normalt stille krav om, at stemplerne har haft postal anvendelse. I almindelighed genkendes poststemplerne uden større vanskeligheder, da
stemplerne er fremstillet til dette særlige formål og ofte udelukkende benyttes til postale formål som annullering af frimærker.
Der findes i dag på markedet en mangfoldighed af stemplede mærker, men med de ovenstående bemærkninger in mente er det forståeligt, at der hersker stor usikkerhed med hensyn til, om alle sådanne stempler har haft korrekt postal anvendelse. De almindelige kontorstempler har været brugt såvel i KGHs administration i København som af KGH - medarbejdere i Grønland ved udsteder, Handelsteder eller Kolonier til daglig kontorarbejde. Derfor har mange af stemplerne været let tilgængelige for uautoriseret anvendelse.
Samlere af grønlandsk filateli har hidtil ikke haft mulighed for at bedømme om et stemplet pakkeportomærke er stemplet med et korrekt postalt anvendt stempel, idet dette emne først blev behandlet i litteraturen i efteråret 1985.
Forfatteren af denne artikel har i sit »Special­catalogue Classic Greenland« registreret og katalogiseret de stempeltyper, der ifølge vor nuværende viden har været benyttet til postal korrekt afstempling af pakkeportomærker.
Det kan med det samme fastslås, som veldokumenteret, at man både i Grønland og i København (indtil der indføres dato stempling fra juli 1936) anvendte de normale (kontorstempler til afstempling afmærker. På postkontoret i København anvendte man stempler med KGHs officielle (og gennem tiderne skiftende) navn, som det fremgår af de bevarede adressekort. Tilsvarende adressekort anvendtes ikke fra Grønland ­ så hvad gjorde man her? Hvilke posthuse i Grønland var autoriserede til at afstemple pakkeporto mærker?
Dette fremgår blandt andet af et svarbrev fra KGH i København, dateret l. juni 1939: »Under henvisning til Deres brev af 27. Maj dette år skal jeg meddele, at de grønlandske pakkemærker har været i brug ved nogle af de kolonier og handelsstationer, hvor der nu et poststationer og kun ved disse. Mærkerne blev her stemplet med det pågældende steds almindelige gummistempel, ligesom mærker på forsendelser fra Danmark til Grønland blev stemplet med Styrelsens almindelig stempel. Hvor mange forskellige stempler, der i tidens løb har været i brug, kan ikke oplyses.
Interessant i denne sammenhæng er endvidere et cirkulære fra 1935 om annullering af pakkeportomærker. Herfra kan citeres: »Hoslagt fremsendes afskrift af cirkulære til Kolonibestyrerne, Handelsbestyreren ved Scoresbysund og Kutdligssat samt Kontrolløren ved Ivigtut angående afstempling af pakkeportomærker«. Det fremgår heraf, at udsteder, selvom de var i besiddelse af kontorstempler til almindelige administration, ikke var autoriserede til at stemple mærker.
Omfattende misbrug
Det er samtidig en kendsgerning, at der gennem tiderne, på anmodning af filatelisterne, har fundet et omfattende misbrug sted af kontorstemplerne med KGHs billigelse. Således ved man, at poststemplet anvendt 1905-08 på anmodning blev benyttet til lejligheds stempling helt frem til sidst i 1920'erne. Tilsvarende kunne pakkeportomærker efter kurseringstiden om ønsket blive stemplet med forskellige udaterede stempler »Grønlands Styrelse« frem til 1953. Herefter en række år endvidere med datostemp­let »Grønlands Postvæsen«.
For et par år siden blev der i en annonce udbudt mærker stemplet med grønlandske kontorstempler. Men en redelig frimærkehandler havde allerede da forhindret en forveksling med korrekt anvendte stempler. Det store parti stemplede mærker, ca. 3.000 styk, var forsynet med et bagsidestempel: »Mærkerne er ægte, men uregelmenteret stemplede«. Salgsprisen var fastsat til blot 12% af AFA katalogprisen for billigste stemplede mærker.
Med udgivelsen af det nævnte »Specialcatalogue«, var det forfatterens intention blandt andet at medvirke til, at den grønlandske filateli (her tænkes særligt på vurderingen af postalt korrekte stempler), bringes helt på linie med kravene for andre tilsvarende områder som Danmark og Færøerne.
Det er naturligvis legalt at samle for eksempel interessante udstedsstempler, men man bør gøre sig helt klart, at udstedsstempler intet har at gøre med postalt afstemplede pakkeportomærker fra brugsperioden. Endvidere kan det næppe ventes, at nogen ekspert vil udstede attester på stemplede mærker uden bemærkning, såfremt der er sat spørgsmålstegn ved stemplets postale anvendelse.
Som eksempel på, at der kan være betydelige værdiforskelle mellem almindeligt stemplede og lejlighedsstemplede mærker kan henvises til AFAs prisnotering for islandske og norske skillingsmærker.
Misvisende information
Baggrunden for denne artikel er i virkeligheden foranlediget af en netop afviklet auktion over en større grønlandsk samling. Salgs beskrivelsen i auktionskataloget er et typisk eksempel på misvisende information. Således betegnes stort set alle stemplede mærker som stemplet med »postmark« (poststempel). Dog nævnes i forordet til auktionskataloget: ”Som så ofte inden for grønlandsk filateli, kan flere af stemplerne på pakkeportomærkerne stamme fra afstemplinger, da ”ægte brugte« stempler ikke kendes på de pågældende udgaver”.
Det bør tilføjes, at jeg før auktionen omhyggelig henledte auktionsledelsens opmærksomhed på det misvisende ved, at anvende betegnelsen »postmarks«, idet det for mange stemplers vedkommende med vor nuværende viden endog kan dokumenteres, at de aldrig kan have tjent postale formål. 1 det følgende illustreres nogle af auktionens mærker med mine kommentarer samt tilhørende hammerslagspriser. Hertil skal tillægges 15% auktionsgebyr og 22% moms for danske købere.
A-Egedesminde: Det stemplede mærke hidrører fra det ovenfor nævnte parti mærker, hvor rest­partiet senere på bagsiden fik et stempel »ure­gelmenteret stemplede«. Hammerslag kr. 500.
 B-Ritenbenk og Jakobshavn: Pakkeporto­mærkets kurseringstid ophørte 1939. Som det direkte fremgår af stemplets dato kan der alene være tale om lejligheds afstempling. Hammer­slag kr. 500-650.
C-Sukkertoppen, Holsteinsborg og Scoresby­sund. Disse stempler opsendtes sammen med nye grønlandske frimærker til brug for afstemp­ling af nummer-etiketter. Kan derfor bevisligt ikke have nogen postal brug i forhold til mær­ker, der jo samtidigt blev ugyldige. Færinger­havnen er et tilsvarende senere opsendt-stempel også til nummer-etiketter. Hammerslag kr. 395, 500, 500 og 850.
 
D-Bogholderikontoret: En række særlige kon­torstempler fra KGHs administrations kontor i København, såsom Bogholderikontoret og Re­visionskontoret har ifølge sagens natur aldrig tjent noget postalt formål. Derfor er en aukti­onsbeskrivelse »postmark« helt misvisende. Hammerslag: usolgt og kr. 300.

E-Administrations: Et ejerstempel, formentlig anvendt i forbindelse med udstilling eller lig­nende. Hammerslag kr. 3750 og 4700.
F-Skjoldstempel, det københavnske: Stemplet anvendtes postalt i København indtil 1909. Her­efter benyttedes dette til afstemplinger frem til i det mindste 1928. 10 øres mærket er fra et oplag udgivet senere end 1909, hvorfor det må beteg­nes som lejligheds afstemplet og ikke »post­mark«. Desuden vises en 5 øre udgivet 1905, som er korrekt beskrevet i auktionsbeskrivelsen: »Rare post mark, which was only originally used on this issue«. Hammerslag kr. 2500, mens det korrekte, postalt set, fik hammerslag ved kr. 3600.
G-Grønlands Styrelse: Stemplet er kendt som et sidestempel anvendt sammen med danske fri­mærker fra 1939. Alt tyder på, at dette stempel er fremstillet, efter pakkeporto-mærkernes kur­seringstid var ophørt. Usolgt.
 H-Grønlands Styrelse: I forhold til AFA her korrekt auktionsbeskrivelse, fordi »postmark« er undladt. Katalogværdien er beregnet på lej­lighed s afstemplede mærker. Usolgt. Som eks­empel på, at korrekt stemplede mærker har hø­jere værdi, vises samme mærke med dato stem­pel fra perioden. Hammerslag kr. 1.900. Tilsva­rende postalt stempel på 20 øre fra Schultz-oplaget fik hammerslag ved kr. 1.000.
K-Nanortalik: Anlægget Nanortalik blev ikke posthus 1938-40 samtidig med indførelse af fri­mærker, og intet tyder på, at stedet var posthus hverken i 1920'erne eller 1930'erne Post befor­dredes via Kolonien Julianehaab. Hammerslag kr. 700, 850 og 700.
L-Udsteds-Stempler: Udstedernes postale for­bindelse udførtes altid via kolonierne. Til admi­nistrative opgaver var alle udstederne tildelt kontorstempler, men alene kolonien var autori­seret til afstempling af pakkeporto-mærker. Af de afbildede udsted stempler et par hammer­slag: Kekertarssuatsiak kr. 2.400, Kangek kr. 3.600 og Sarfanguak kr. 1.800.
 

M-Fra Grønland: Anvendt til af stempling af skibs post efter mærkernes kurseringstid. End­videre anvendt af det danske P&T, som intet havde at gøre med af stempling af pakkeporto­mærker. Usolgt.
M/S Gertrud Rask: Dette stempel har tidligere va::rer genstand for interesse her i DFT og er illu­streret i forbindelse med en artikel af Tom Plovst
fra april 1972. Artiklen antyder, at stemplet rej­ser det spørgsmål, om der fandt af stempling sted på KGHs skibe. Imidlertid findes dette stempel i dag på postmuseet, som oplyser, at det har været i brug på KGHs postkontor i Køben­havn og altså ikke på selve skibet. Ifølge arki­verne til stempling af afskibnings lister over postpakker, som gjorde det muligt at spore, hvilket skib en bestemt pakke blev opsendt med. Hammerslag kr. 2.400.
N-2 øre halveret eller dobbelttryk: I forbindelse med en anmeldelse af »Specialkatalog Grøn­land« i DFT svarer forfatterne Lindskog og Wo­wern i 1968 et læserbrev fra Mogens Juhl: »Vi er for så vidt enige i, at den halverede 2-øre efter al sandsynlighed er makværk. Den er stemplet i Styrelsen og kendes i adskillige eksemplarer«. Hertil bør tilføjes, at argumentet til at halvere et 2-øres mærke må være mangel på l øres mær­ker. Men som sædvanlig ses halveret 2-øre sam­men med et antal l øres mærker, her ikke mindre end fire styk. Hammerslag kr. 8.500. Dobbelttryk på 2-øre er hidtil ukendt. Der er normalt tale om dublering. Usolgt.

O-f'rederikshaab, Julianehaab, Egedesminde og Godthaab: Efter alt at dømme er der tale om stempler fremstillet længe efter mærkernes kur­seringstid, tidligst sidst i 1940'erne. Men i sagens natur kan et sådant postulat ikke bevises di­rekte, højst fremlægges som en begrundet mis­tanke. I min bog »Specialcatalogue CJassic Greenland« er udgangspunktet det modsatte. Nemlig, hvilke stempler der kan begrundes/do­kumenters som poststempler. Alle øvrige stempler tilregnes herefter som ikke-postale stempler, indtil der dukker dokumentation op. Hammerslag kr. 425, 850, 1100,650 og 600.
Grønlandske poststempler: Som afslutning af denne gennemgang af grønlandske lejligheds­stempler nogle poststempler i usædvanlig kvali­tet, som blev solgt på samme auktion. Stemp­lerne er opdelt efter sjældenhed i fire passende grupper. Desuden angives nogle hammerslags­priser.
Når de opnåede hammerslagspriser for grøn­landske stempler vurderes, bør det tilføjes, at auktionspriserne de seneste år har vist vigende tendens. En udvikling, der er bemærkelsesvær­dig, når priserne på tilsvarende stempler fra Danmark og Færøerne har vist stigende ten-
dens. Formentlig er en sammenligning dog uri­melig på grund af den begrundede tvivl, der har været fremme om de grønlandske stemplers brug.
Noget kunne tyde på, at manglen på informa­tion virkelig har spillet og stadig spiller en afgø­rende rolle. Dette kunne måske illustreres af prisudviklingen på auktioner for datostemplet »Grønlands Styrelse«, hvis brug omtaltes i et ny lys af forfatteren i DFT jan. 1982. Dette stempel har interessant nok opnået hammerslagspriser på auktioner, der kunne svare til udbredelsen af viden om dette stempels postale brug. Som om­talt og illustreret ovenfor solgtes datostemplet også på denne auktion til bemærkelsesværdige priser. Hammerslag kr. 1.900 for datostemplet på 70 øre Lachmann og kr. 1.000 på 20 øre Schultz. AFA henholdsvis nummer 13 og 16.
l-Gruppe 1: Stempler anvendt postalt, men des­uden anvendt til fiskal afstempling af mærker i sparemærkebøger. Stemplerne kan normalt vurderes på billigste mærker til omtrent kr. 200-400 for normal kvalitet. Topkvalitet betin­ger dobbelt eller mere. Eksempel på hammer­slag kr. 200 for »Anlægget Prøven« og »Mar­morilik«, kr. 600 for »Angmagssalik«.
2-Gruppe 2: Mest almindelig forekommende stempler anvendt til postal stempling af pakkeporto-mærker. Antal kendte eksemplarer ligger i størrelsesordenen på omkring 100 stk. Vurderings pris fra kr. 800 til 1.200. Topkvalitet ofte dobbeltværdi. Eksempel: Hammerslag kr. 850 for »Sukkertoppen« og kr. 1.100 for »Juli­anehaab«.
3-Gruppe 3: Sjældnere anvendte stempler, for­mentlig kendt i en størrelsesorden på omkring 50 stk. Vurdering 1.200 til 2.000. Topkvalitet, betydeligt tillæg. Hammerslag kr. 1.600 for oval »Angmagssalik«, medens samme som skjold­stempel kr. 2.200 (dog to stempler).

4- Gruppe 4: Postalt anvendte, yderst sjældne stempler. Antal kendte i størrelsesordenen 25 styk. Vurdering kr. 2-3.000, for topkvalitet liebhaver-vurdering. Eks: hammerslag kr. 2.200 for »Kutdligssat Kulbrud«, kr. 1.300 for »Kolo­nien Upernivik« og kr. 4.800 for »Logen God­havn«.

Referencer:
Officielle arkiver Udstillingssamling, Torben Hjørne
Torben Hjørne, GREENLAND SPECIALCATALOGUE DFT 196X side 67, K. Lindskog og E. Wowern, svar til M. Juhl DFT 1972april, TomPlovsI, Detsupplerendefrimærkekatalog DFT 1982 jan. Torben Hjørne, Grønlands Posthistorie Grønlandsgruppen 1984.