Dft  1986, 7  

Pakkeportomærkerne og deres stempler trænger til en dybdegående sanering

 

Af Torben Hjørne
Grønlandsk filateli har verden over mange tilhængere, som er fascinerede af den usædvanlige posthistoriske udvikling gennem tiderne. Pakkeportomærkerne er med deres tilblivelse og anvendelse en uadskillelig del af denne historie, og alligevel har nogle samlere fra tid til an­den rettet kritik mod disse mærkers berettigelse. Man har f.eks. antydet, at pakkeportomærkerne ikke var fremstillet af et officielt postvæ­sen, men af en kommerciel virksomhed. »Den Kongelige Grønlandske Handel« (KG H). Denne kritik er helt uberettiget. KGH var en statskontrolleret virksomhed som siden
l700-tallet (omtrent fra Grønlands kolonisering), havde haft monopol på al handel og kommunikation med Grønland, herunder også postbesørgelse. Det var derfor helt naturligt, at det danske postvæsen overlod fremstilling og administration af disse mærker til KGH.
Derimod har et andet forhold vedrørende pakkeportomærkerne med rette givet anledning til usikkerhed og mistanke om misbrug hos seriøse samlere. Grønlandske stempler er belastet af et helt uhørt misbrug af almindelige kontorstempler, som intet har at gøre med postal anvendelse.
Ved nærmere eftertanke forekommer det yderst bemærkelsesværdigt, hvor lidt interesse og viden man møder for Grønland blandt seriøse danske storsamlere i betragtning af den snævert forbundne posthistoriske oprindelse. Mon ikke der er en sammenhæng? Ville samlere af danske stempler accepterer en tilsvarende mængde af tilfældige kontorstempler på danske mærker? Naturligvis ikke. Hvis KGH havde fremstillet noget, der ligner de danske stjernestempler til pakkeportomærker, ville problemet slet ikke have eksisteret.
Forholdene omkring de klassiske grønlandske stempler til afstempling af pakkeportomærker er et emne, som så åbenbart trænger til en dybdegående sanering. Det er vel ikke for meget forlangt, at en samler bør kunne forvente, at en attest skrives på basis af ajourførte oplysninger.
Illegalt brug af stempler?
Ved indførelsen af pakkeportomærkerne i 1905 besluttede KGH, at institutionens almindelige kontorstempler både i Grønland og hos KGH i København skulle benyttes til afstempling og annullering. Hermed var der faktisk lagt op til et udbredt misbrug. Dertil kom, at KGHs personale i såvel Grønland som i Købenahavn gik meget vidt i retning af at opfylde samlernes ønsker om filatelistiske afstemplinger. Det var i virkeligheden muligt for en energisk samler at opsende mærker til Grønland og få dem annulleret med tilfældige kontorstempler som f.eks. fra mindre bebyggelser, udsteder, minebyer, vejrstationer m.v. Naturligvis kunne man også få afstemplinger fra de såkaldte »kolonier«, de havnebyer, som havde skibsforbindelse direkte med Danmark, og hvis posthuse faktisk var de eneste autoriserede steder for afstempling af pakkeportomærkerne. Også på det grønlandske postkontor i København kunne man som samler opnå en meget imødekommende og vidtrækkende service.
Det er herefter meget forståeligt, at markedet har været og stadig er oversvømmet med ikke postale afstemplinger af pakkeportomærker.
Den generelle udvikling indenfor filatelien, med stigende krav til viden, er i øvrigt ved at nå frem til de grønlandske stempler. Således følte en dansk frimærkehandler sig for et par år siden foranlediget til, helt ekstraordinært, bag på ca. 3.000 pakkeporto mærker med upostale grønlandske sted stempler at påføre et lille særlig stempel: ”Mærkerne er ægte, men ureglementeret stemplet.” Disse mærker blev herefter videresolgt til blot 12% af katalogprisen gennem Nordfyns Frimærkehandel.
Det hører med til historien, at enkelte mærker fra partiet undgik det ekstraordinære stempel på bagsiden, fordi de blev solgt kort tid efter ”fremstillingen”. Netop dette upostale stempel påviser, at der er et behov for at sondre imellem poststempler og øvrige stempler.
Hvordan sikrer man sig så, at et pakke portomærke er korrekt afstemplet? Det første, man må forsøge at sikre sig er, at der må være sammenfaldende tidsperioder mellem mærkets kurseringstid og stemplets brugsperiode. Mærkernes kurseringstider er nu veldokumenterede og tilgængelige i litteraturen. Stemplernes brugs tid har, specielt for de grønlandske stemplers vedkommende, for første gang været beskrevet i en bog af forfatteren af denne artikel: »Specialcatalogue, Classic Greenland«, som udkom september 1985.
For at komme problemet nærmere må man skelne imellem stempler fra Grønland og stempler fra KGHs postkontor i København.
Stempler fra Grønland
Her må det først fastslås, at det kan dokumenteres, hvilke posthuse i Grønland, der var autoriserede til at afstemple pakkeportomærker. 1 Grønland fik følgende af de såkaldte »kolonier« pakkeportomærker allerede 1905/1906 og derfor autorisation til afstempling:
Angmagssalik, Christianshaab, Egedesminde, Frederikshaab, Godhavn, Godthaab, Holstensborg, Jakobshavn, Julianehaab, Prøven, Ritenbenk, Sukkertoppen, Umanak, Upernivik og Ivigtut. Senere fik Kutligssat, Scoresbysund, Thule og Marmorilik også mærker.
Alle 19 lokale postkontorer vides at have stemplet pakkeportomærker. Yderligere formodes postkontoret ved Færingerhavnen postalt at have stemplet mærket, idet postkontoret som det allerførste fik tildelt et metalstempel med dato i sommeren 1937. Alle øvrige stedstempler fra Grønland skulle herefter kunne afvises som postale stemper.
Man kan opdele de i Grønland stemplede mærker i tre kategorier. I hvert af de foreliggende tilfælde må man så afgøre for stemplet:
1. om postal anvendelse kan dokumenteres eller sandsynliggøres
2. om postal anvendelse er tvivlsom
3. om postal anvendelse definitivt kan afvises


Ad punkt 1. Problemet er her så kompliceret, at det ikke kan beskrives i en kort artikel, men det er naturligvis ikke nok at fastlå, at stemplet hidrører fra et af de ovenfor nævnte posthuse. Meget kort kan det siges, at der til dato kun er fundet et (overbevisende) korrekt afstemplet »adressekort« med mærker fra perioden 1905-1929. Fra den følgende periode 1930-1939 har forfatteren kendskab til omtrent et halvt hundrede »adressekort« frankeret med mærker, som er korrekt afstemplet med grønlandske stempler fra et af de ovenfor nævnte autoriserede steder. Begrundelserne for de her nævnte påstande er detaljeret omtalt i forfatterens bog fra foråret 1982: »Greenland Postal History, Volume 1« i kapitel lE under titlen »Parce!card from Greenland«.
Ad punkt 2. Dersom det drejer sig om et enkeltmærke, afstemplet med et grønlandsk stedstempel fra et af de autoriserede posthuse, er en afgørelse om postal afstempling umulig, da de sædvanlige øvrige kriterier mangler. Hvis der for eksempel er tale om et helforfalsket stempel, er det åbenlyst, at der ikke kan føres direkte bevis. Dette faktum taler for, at man tager et helt andet udgangspunkt, nemlig hvilke stempler kan begrundes/dokumenteres som poststempler. Alle øvrige stempler tilregnes herefter som ikke postale stempler, indtil der dukker dokumentation op.
Ad punkt 3. Hertil hører alle udstedsstempler og andre, hvis stedtekst ikke er indeholdt i den ovenfornævnte gruppe af autoriserede posthuse. Andre stempler mangler den tidsmæssige sammenhæng. Som for eksempel stempler, der bevisligt er opsendt til Grønland efter pakkeportomærkernes kurseringstid.
Stempler fra KGH i København
Også her har en ikke autoriseret afstempling af pakkeporto-mærker fundet sted. Til gengæld er korrekt postbehandlet materiale langt større end fra Grønland og er derfor lettere at bearbejde. Forfatteren har således gennem de sidste 20 år haft mulighed for at analysere adskillige hundrede adressekort befordret i pakkeportoperioden.
Et andet forhold simplificerer problemet betydeligt. Det var kun KGHs pakkepostekspedition, der i København fik autorisation til at stemple pakkeportomærker. Brevposten blev behandlet på et andet KGH-kontor - formentlig helt frem til en sammenlægning af kontorerne i 1911.
Der er dog stadig mange faldgrupper at tage hensyn til, hvis man vil sikre sig korrekt afstempling. I pakkeporto-mærkernes kurseringstid fra 1905 til 1938 blev der af KGHs postkontor benyttet en række forskellige stempler, hvori teksten (efter 1909) rettede sig efter organisationens skiftende navn i forskellige perioder.
KGH-stempler. Tekst eller beskrivelser:
1905-08 Skjoldstempel med isbjørn og krone
1909-12 »Administrationen for kolonierne i Grønland
1913-24 »Styrelsen af kolonierne i Grønland« 1925-36 »Grønlands Styrelse«
1936-38 Cirkulært stempel med dato, samme tekst
Med undtagelse af skjoldstemplet 1905/08 og datostemplet 1936/38 findes disse stempler i forskellig udførelse med hensyn til antal linier, bogstavtyper, kronetegning osv. Herudover findes der fra KGH en række andre stempler, som transitstempler til brevforsendelse med danske frimærker og nummeretiket med mere, men vi beskæftiger os her kun med annulleringsstempler til pakkeportomærker.
Ligesom for de grønlandske stempler kan vi her opdele i tre grupper. Se ovenfor.
 
 
Ad punkt 1. For mærker med stempler på adressekort er der en række kriterier til dokumentation for postal anvendelse. For yderligere detaljer må der henvises til den nævnte litteratur.
Ad punkt 2. For enkeltmærker med KGH­stempler må man formentlig tage samme forbehold som for de grønlandske stempler. Dog er det her rimeligt at kræve, at et stempel skal være kendt på et postalt befordret adressekort. Kendes stemplet ikke på adressekort, bør det ikke optages i en katalogisering.
Ad punkt 3. Der findes på markedet en lang række mærker med KGH-stempler, som man klart må afvise som postalt korrekte. Rene kontorstempler som »Bogholderikontoret«, »Kassererkontoret«, »Revisionskontoret«, »Administrationens« osv. kan aldrig have haft postal anvendelse. Tekststempler med navne som KGHs skibe kendes på enkeltmærker, men i praksis har sådanne stempler ligget på KGHs postkontor til brug for interne postlister og altså ikke været om bord på selve skibet. Skulle der mod forventning dukke postalt befordrede adressekort op med sådanne stempler må denne redegørelse revideres.
Artiklen i august nummeret af DFT var som angivet fremprovokeret ved, at et auktionskatalog karakteriserede en række stemplede pakkeporto-mærker ved »postmarks« (post-
stempler). Dette til trods for, at mærkerne fra omtrent 40 lots kunne henregnes til gruppe 3.
Efter artiklens fremkomst har auktionsledelsen skriftligt overfor forfatteren nedlagt forbud mod at benytte auktionskatalogets illustrationer i fremtidige artikler. Illustrationerne i denne artikel stammer derfor fra forfatterens eget arkiv. Samtlige ill. gengiver stempler anvendt upostalt.
I den mellemliggende tid er der holdt en ny auktion over pakkeporto-mærker af samme firma. Informationerne i det nye auktionskatalog var ligeså tendentiøse som i sidst omtalte. Der blev dog, uden nogen kommentar, tilbagetrukket 4 lot stemplede pakkeporto mærker. Formentlig, fordi stemplet klart og direkte angav en tidsangivelse efter mærkernes kurseringstid. Herudover var auktionsudbudet af pakkeportomærker med upostale stempler stort set som ved den tidligere auktion. Måske lige bortset fra, at de upostale stempler opnåede lavere hammerslagspriser.
Resultaterne fra de to auktioner tyder på, at der blandt filatelister og andre opkøbere stadig kun er en ret begrænset forståelse for de her forelagte problemer:
- Enten er dette budskab ikke trængt igennem
- eller også er den grønlandske filateli så korrumperet, at den bare ønsker at fortsætte den gamle skure. Hvilket i praksis medfører, at nærmest ethvert stempel anbragt på et pakkeportomærke bliver tilregnet og derfor måske yderligere attesteret af en ekspert som et poststempel! Det nægter jeg trods alt, indtil videre, at tro på.
Det må imidlertid være de danske eksperter og filatelisters opgave at medvirke til at sikre international respekt for og tillid til den grønlandske filateli.
REFERENCER: Torben Hjørne, Greenland Postal History ­Volume 1 Parcel-vards - Volume 3 Pakkeporto + Frimærker - Volume 5 Spcialcatalogue Classic - DFT august 1986 side 220-227.