Dft 1987, 2

 

Klassiske grønlandske poststempler

 

Af Torben Hjørne


I to artikler her i bladet august og oktober 1986 har forfatteren redegjort for den usikkerhed, der har præget den hidtidige katalogisering af pakkeportomærkernes afstemplinger. Specielt på grund af det omfattende misbrug af kontor­stempler, der har fundet sted i såvel København som i Grønland. I oktoberartiklen blev der opstillet en række kriterier, der allerede har tjent som grundlag for en sanering af katalogiseringen med det formål at udelukke alle ikke postale afstemplinger af pakkeportomærker. Resultatet er offentliggjort i Specialcatalogue Classic Greenland, som udkom i efteråret 1985.
De omtalte kriterier for korrekt postal anvendelse af stemplede pakkeportomærker er i korthed følgende:
1: Der skal være sammenfaldende tidsperioder mellem mærkets kurseringstid og stemplets brugsperiode.

2: Mærket og stemplet skal hidrøre fra et posthus, som af KGH var autoriseret til afstempling af pakkeportomærker.
I hvilke tilfælde er disse kriterier tilgængelige med vor nuværende viden?

Pakkeportomærkernes kurseringstider er rimeligt veldokumenterede og tilgængelige i litteraturen.
Da der her er tale om almindelige kontorstempler, knytter der sig en vis usikkerhed til be­dømmelsen af stemplernes brugstid. Det er dog ved studier i de bevarede arkivalier, sammen­holdt med posthistoriske dokumentationer muligt at opstille rimelig korrekte brugsperioder.

I arkiverne nævnes for Grønlands vedkommende i alt 19 lokale posthuse, som har været autoriserede til stempling af pakkeportomærker. For de oprindelige kolonier i hele pakkeportoperioden, vor visse andre kun i en del af perioden (minesteder, havne med videre). For yderligere detaljer se oktober artiklen her i bladet.
I Danmark var der kun tale om KGHs posthus i København.
Da det som nævnt ovenfor ikke altid er muligt at basere sig på en entydig dokumentation, må man i hvert enkelt tilfælde vurdere:
- om postal anvendelse kan dokumenteres eller sandsynliggøres.
- om postal anvendelse er tvivlsom.
- om postal anvendelse helt kan afvises.
En gennemgang efter disse principper har foreløbig vist, at kun omkring 50 af de tidligere ca. 150 katalogiserede afstemplinger på pakkeportomærker kan have haft postal anvendelse.
Bag den her nævnte udvælgelse af postalt anvendte afstemplinger ligger et omfattende analysearbejde, som naturligvis ikke kan beskrives i en kort artikel. For at give et indtryk af fremgangsmåden og omfanget af den foreliggende viden, gennemgås her en enkelt stempeltype, det såkaldte skjoldstempel.
Det farverige skjoldstempel optræder i en række forskellige udformninger med det fællestræk, at der på samtlige findes et våbenskjold. Denne stempeltype blev anvendt til afstempling af pakkeportomærker på det grønlandske postkontor i København i de tidligste år af mærkernes brugs periode, medens det navnlig i de seneste år af brugsperioden blev anvendt i Grønland. Nogle af de katalogiserede stempler ken­des i fire forskellige farver.
I den efterfølgende opremsning gennemgås vor nuværende viden om skjoldstemplerne. Generelt fremgår det, at vor viden er relativt begrænset. Katalognumre ifølge GP5. Dokumentationen for de tre sene og ensartede skjoldstempler af typen Gl.5, G8.5 og G17.5b, er yderst mangelfuld. Alle tre stempler forefandtes i begyndelsen af 2. verdenskrig i Grønland, men kun stemplet fra Holsteinsborg er dateret indenfor pakkeportomærkernes brugsperiode. Som det fremgår har forfatteren anset det for sandsynliggjort, at stemplerne har tjent postal brug.

 

KGHs postkontor i København
Type: KO.5.
Stempeltekst: ingen.
Stempel farve: sort og violet.
Brugstid: Fra pakkeportomærkernes udgi­velse sommeren 1905 til postkontorets lukning
efteråret 1908. Pakkeportomærker postalt af­stemplet med KO.5 skal være I-oplag, idet II-­oplag først blev udgivet 1910, efter stemplets kurseringstid. Dokumentation: Postal korrekt brug ukendt. Stemplet er dog eneste kendte på mærker fra perioden ligesom stemplet gengives i en artikel fra 1905 i NFT. KGH påbyder fra åbningen i 1909 brug af adressekort. Da skjoldstemplet ikke er kendt anvendt på de trykte adressekort, sandsynliggør dette, at KGH herefter alene anvendte stempler med kontorets navn i teksten. Bemærkninger: Stemplet vides anvendt på anmodning fra samlere helt frem til juni 1928, idet det er kendt på 15 øre III-oplag. Stemplet kendes i relativ ringe udført forfalskning, hvor skjoldet mangler skraveringen.
Posthuse i Grønland
Angmagssalik
Type: G1.5.
Stempeltekst: Angmagssalik.
Stempelfarve: Sort, violet og blå.
Brugstid: En kortere periode før indførelsen af grønlandske frimærker 1939, den 20. september.
Dokumentation: Som Sukkertoppen GI7.5b.
I øvrigt kun meget få vidnesbyrder om stempling ved Angmagssalik. Således er korrekt postal stempling af mærker på indpakningspapir ukendt.
Frederikshaab
Type: G4.5.
Stempeltekst: Kolonien Frederikshaab.
Stempelfarve: Sort, rød og violet.
Brugstid: 1918 indtil frimærker tages ibrug 1938, den 20. november.
Dokumentation: Kendt postalt korrekt bevaret på indpakningspapir. Dateret på talrige skrivelser i arkiver, tidligste registreret er 23. april 1918.
 
Godthaab
Type 07.5.
Stempeltekst: Kolonien Godthaab.
Stempelfarve: Sort, rød, violet og blå.
Brugstid: 1931 indtil frimærker tages i brug 21. november 1938.
Dokumentation: Kendt postalt korrekt anvendt på indpakningspapir. Dateret i arkiverne. Tidligst registrerede datering dog på souvenir brev august 1931 befordret luftpost fra Slesvig til USA via Grønland.

Holstensborg
Type: G8A.5.
Stempeltekst: Kolonien Holstenborg.
Stempelfarve: Violet, sort, rød og blå.
Brugstid: 1925 indtil officiel navneændring forår 1936.
Dokumentation: Postalt brug ukendt. Dateret i arkiver, tidligste registrerede 18. august 1925.
Bemærkninger: Intet tyder på at stemplet ef­ter den naturlige kurseringsperiode blev anvendt til filatelistiske afstemplinger.
Holsteinsborg
Type: G8.5.
Stempeltekst: Kolonien Holsteinsborg.
Stempelfarve: Blå, violet og sort.
Brugstid: Kortere periode indtil frimærker tages i brug 18. november 1938.
Dokumentation: Postal brug ukendt. Dateret i arkivet sommeren 1938. Tilsvarende typer G17.5b og G1.5 anses opsendt til postal brug samtidigt.
Julianehaab
Type: G11.5.
Stempeltekst: Kolonien Julianehaab.
Stempelfarve: Violet, sort, rød og blå.
Brugstid: Fra 1917 indtil frimærker tages i brug 25. november 1938.
Dokumentation: Ukendt anvendt postalt korrekt. Dateret i arkiverne, tidligste registre­rede 23. maj 1917.
Sukkertoppen
Type: G17.5a.
Stempeltekst: Kolonien Sukkertoppen.
Stempelfarve: Sort, violet, rød og blå.
Brugstid: Fra 1932 og frem til indførelse af frimærker 20. november 1938.
Dokumentation: Kendt postalt anvendt. Da­teret i arkivet, tidligst sommeren 1932.
Sukkertoppen
Type:G17.5b.
Stempeltekst: Kolonien Sukkertoppen.
Stempel farve: Violet, rød, sort og blå.
Brugstid: En kortere periode før indførelsen af frimærker 20. november 1938.
Dokumentation: Ingen, dog anses postal brug for sandsynlig, fordi det er fremstillet en­sartet med G8.5.
Grønlandske skjoldstempler anvendt postalt
Samler man stempler er det mest interessante selvfølgelig at samle stempelaftryk på postalt korrekte forsendelser. Desværre er blot fire af de ni katalogiserede grønlandske skjoldstempler i dag registrerede postalt anvendt. Heraf er to stempler kendt på hel forsendelse, såkaldt type 6 komplet stykke afklippet indpakningspapir. På den anden side er det dog også yderst vanskeligt af afgøre, hvorvidt et stemplet enkeltmærke har haft postal brug, og som stempelsamler på klassisk Grønland, må man vist stille sig tilfreds med nogle eksempler på en postal anvendelse og så stempler på løse pakkeportomærker for den øvrige del. Sjældenhedsgraden af forsendelser med postalt anvendte pakkeportomærker fra Grønland påvises bedst ved følgende sammenligning. Antallet af kendte islandske breve med skillingsmærker ligger på nogenlunde samme niveau som antallet af kendte postale korrekte klip med pakkeportomærker stemplet i Grønland. Derimod er antallet af komplette adresserede forsendelser fra Grønland som illustreret i fig. log 2 kun 10 overfor de 40-50 kendte islandske skillingsbreve.
Fig. 1. Pakkeportomærker på et stykke pakkeindpakningspapir med adresse. Mærkerne er stemplet i Godthaab med et rødt stempel af type G7.5, og efter ankomsten til KGHs postkontor i København er mærkerne påført endnu et stempel »Grønlands Styrelse« aftype K3.2A i violet. Stempling i København er tidligere blevet betegnet »transitstempel«, hvilket dog savner en klar begrundelse. Transitstemplet hører hjemme på adressekortet, vel ikke nødvendigvis på selve pakken og slet ikke på pakkeportomærkerne. Efter min mening er der snarere tale om, at KGH-stemplingen blev udført for at forhindre, at mærkerne kunne genanvendes. Frankeringen på det afklippede indpakningspapir dækker portoen for en pakke med en vægt op til 1 kg. Pakkeindpakningspapir, type 6, betegnes som komplet, såfremt adressen er bevaret.
Fig. 2. Pakkeportomærker på et stykke indpakningspapir, komplet med afsender og modtager. Mærkerne er stemplet i Frederikshaab type G4.5 i rød sværte. Yed ankomsten til KGHs postkontor er mærkerne stemplet i violet med type K3.4A, formentlig for at sikre sig imod genanvendelse af mærkerne (se fig. 1). Tilsyneladende er denne pakke befordret gennem P&T ifølge dansk adressekort, eftersom resterne af en nummeretiket ses på indpakningspapiret. Sammensætningen af frankaturen på 110 øre er ejendommelig. 10 øre er nemlig I-oplag udgivet 1905. Baggrunden for, at man finder en 10 øre fra I-oplag postalt anvendt i 1930'erne, kan anspore en hel artikel, men denne blev allerede offentliggjort i 1982 i GPl side 190-196. Hoved­konklusionen var her en påvisning af, at forbruget indtil postændringen 1930 var så ringe, at de opsendte pakkeportomærker i 1905 næppe var udsolgt i 1930!
Fig. 3. Klip med pakkeportomærker afstemplet Sukkertoppen i type G17.5a med sort sværte. Et klip betegnes som »postalt klip«, så­fremt det må anses for at være korrekt og komplet i postal henseende. I dette tilfælde er det korrekt bortset fra, at der mangler en samhørighed imellem de to mærker og papiret. På den anden side hersker der ingen tvivl om, at mærkerne er samhørige ifølge stempelsværten s konsistens med videre, således at stemplet må anses for at være postalt anvendt. Mærkerne er 1 krone Lachmann oplag udgivet 1937 og 10 øre IV-oplag fra 1931.
Fig. 4. Såkaldt transitstemplet pakkeportomærke. Som der er redegjort for under fig. 1, må denne betegnelse anses for at være fejlagtig. Alligevel giver de to stempler en vis påvisning og sikkerhed for, at mærket har haft en korrekt postal anvendelse, når det vel at mærke kan godtgøres, at det grønlandske stempel er anbragt først. Begge stempler er violette, Godthaabs­stemplet er af type G7.5 og »Grønlands Styrelse«-stemplet er af type K3.4A.
Referencer: Udstillingssamling - Greenland Postal History vol l, 3 og 5: Torben Hjørne