Grønlands postvæsen:

Dft 1987, 3

 

Da de nye kasketter holdt deres indtog

 

Af Torben Hjørne

En postopkrævningsliste opsendt til Godhavn 1939 illustrerer to af de ændringer, der indførtes sammen med de nye grønlandske frimærker. »Kolonien« hedder nu »Poststationen« og sted­stemplet er af ny type med datoangivelse. Man taler om, at Grønlands postvæsen blev oprettet den 18. november 1938.
Dette betød dog ikke i praksis, at der først nu forefandtes et postvæsen. Heller ikke, at det pludselig efter 1938 fungerede. Nej, forandrin­gerne kan populært sagt formuleres på den måde, at organisationen bag post besørgelsen så at sige fik nye kasketter. Den mest betydnings­fulde ændring skete nok i København, hvor KGH's postkontor blevet rent »dansk« post­hus. Ved denne overgang måtte lokalporto mellem Grønland og Københavnsområdet selvfølgelig udgå. Det samme måtte den særlige por­to frihed for postforsendelser op til 250 gram ud­vekslet mellem postkontoret og Grønland. Opfattelsen af, hvad der var en pakkeforsen­delse måtte ligeledes ændres, så den svarede til
P&Ts definition. Dette medførte, at et brev, der tidligere højst måtte veje 250 gram, nu måtte veje 1 kg. Brug af pakkeportomærker, særlige blanketter og etiketter med videre måtte erstattes - så næsten alt svarede til et normalt dansk posthus.
Andre postale områder bibeholdt den hidtidige ordning. Således fortsatte, helt frem til 1958, den fuldstændige portofrihed internt på Grønland for alle forsendelser op til 10 kg! De grønlandske frimærker indførtes alene for post til Danmark og øvrige udland. I København indførtes også frimærker, men her var det dan­ske (erstattede pakkeportomærkerne).
Den mest ejendommelige og særegne ordning fra pakkeportomærkernes brugs periode kan betegnes som dual-portoen. Se senere. Denne særlige ordning bevaredes, om end i begrænset omfang og påpegede, at den postale behandling ikke ændredes særlig dybtgående ved oprettel­sen af Grønlands postvæsen.  
Særlig avisporto
Den hidtidige takst 1938 for tryksager, erstatte­des i 1939 med en særlig ordning for aviser. Denne gjaldt indtil 1960. Fremgangsmåden for­klaredes med følgende ord: »Fra provinsen kan pakker med aviser, der ønskes sendt for denne særtakst, sendes som postpakke til Grønlands Styrelse, hvortil portoen for videresendeisen samtidig kan indsendes i frimærker eller pr. postanvisning«. Men andre ord en reminiscens fra fortiden, en dualporto. Hvorvidt denne praksis gjaldt til 1960, kan desværre ikke afgø­res, da adressekort påtegnet avispakker afsendt fra provinsen kun er forfatteren bekendt fra 1930'erne.
Dual-portoen - tvungen dobbeltporto i 1930'erne
I sidste del af pakkeportomærkernes brugs­periode skulle der for en postforsendelse (vægt over 250 gram) erlægges en særlig grønlandsk takst, uanset om der var betalt dansk porto.
Men det blev ikke muligt at forudbetale denne takst sammen med taksten til P&T, selvom både det danske postvæsen og Grønlands Styrelse begge dengang var underlagt et dansk ministe­rium. Hvis afsenderen ikke sørgede for at betale den grønlandske takst, enten ved separat at fremsende en postanvisning eller en check ly­dende på den grønlandske porto, blev portoen simpelthen opkrævet hos modtageren i Grøn­land før udleveringen. Ved post fra Grønland klarede man sig lettere, idet både danske fri­mærker og grønlandske pakkeportomærker jo kunne købes på postindleveringsstederne. Ved oprettelsen af Grønlands postvæsen fastsattes portoen til den grønlandske takst, uanset hvorfra i Danmark pakken blev afsendt. Her­med ophørte dual-portoen for almindelige post­pakker.
Referencer: Rigsarkivet, Udstillingssamling, Torben Hjørne GREEN LAND POSTAL HISTORY, Volume  l, 3 og 5.

Fig. 1. Internt postbilag fra 1939 
Fig. 2. Brev med »udlandsfrimærke«, stemplet »Ivigtut 2.12 1947«. Befordret portofrit langs den grønlandske vestkyst, men uanbringeligt. »Sukkertoppen 26.8 47«, »Frederikshaab 17.9 47« og »Ivigtut 1.10 47«. Først da brevet ikke længere kunne befordres internt i Grønland, blev det nødven­digt at frankere det med et grønlandsk frimærke. Ankomststemplet »København 16.12 47«.
Fig. 3. Oplysninger til publikum om forsendelser til Grønland 1938 og 1939.
Fig. 4. Danske frimærker anvendt på samme måde som »pakkeportomærker« i dualportoen. Af­sendt »Korsør 17.51939« med l kr. porto dækkende en vægt på højst 6 kg og påtegnet »lndeholder kun aviser« understreget med rødt. På KGHs postkontor sat i grønlandsk særtakst, 120 øre for vægt op til 10 kg. Samlet porto 220 øre mod almindelig porto til Grønland på 340 øre.
Fig. 5. Adressekort »Helsingør 29.61932« med blækpåtegning: »Portobeløb 1,10 kr. for befordring fra København til Grønland indsendes til styrelsen«. Pakkeportomærkerne blev påklæbet og stemplet på KGHs postkontor i Kbh. P&T vejede pakken til 1 kg og fastsatte portoen til 40 øre, vægt op til 1 kg. Vægten på KGHs posthus var mere nøjeregnende og må have overskredet 1 kg, idet por­toen her blev fastsat til 170 øre, se taksten fig. 3.
Fig. 6. Adressekort »Nørre Alslev 11.8 1934« til Grønland. De påsatte danske frimærker tyder på, at afsenderen er blevet instrueret om at forudbetale den grønlandske porto, som op til 1 kg udgjorde 110 øre. Men dette må være blevet helt misforstået. P&Ts porto op til et kg udgjorde 40 øre. På KGHs postkontor er overfrankeringen i danske frimærker betydningsløs, hvorfor forsendelsen efter reg­lerne sættes i grønlandsk porto på 110 øre til opkrævning hos modtageren. Jeg tillader mig at gætte på, at sygeplejersken Fr. Østerbye i Umanak blev vred. Først på afsenderen, senere måske på det uforståelige postsystem. Den høje porto, som opkrævedes af KGH i 1930'erne var dengang virkeligt et emne, der var under debat. Nogle følte sig »nødt« til at indløse alt, hvad de i bedste fald ca. 10 år­lige postforbindelser bragte, og måtte så ærgre sig over ligegyldige tryksager. Andre forklarede, hvorledes et par støvler ved uheld, næsten kom i dobbelt pris på grund af portoen for to returneringer.