DFT  1987, 8

  

Forundring over debat i DFT

 

Af Eric v. Wowern
Med nogen forundring har jeg læst artiklen »Uenighed blandt Eksperter« i DFT nr. 6. Med en forundring, der går på såvel indhold som form.
Og med hensyn til formen går min forundring i lige grad på forfatterens skriveform, som på at DFT finder det hensigtsmæssigt at bringe et indslag af den art. Uden at man har sikret sig, at jeg har haft lejlighed til at udtale mig om de nok så personlige angreb.
Dette ikke mindst som følge af at der ikke er tale om et dagblad, hvor en korrektion kan bringes dagen efter, men om et aperiodisk tidsskrift.
Indledningsvis kan det konstateres at hr. Torben Hjørne - eller redaktøren - har fået mig udnævnt til ekspert. Det fremgår dog af artiklen at dette ikke er ment særligt smigrende. - Samtidig er hr. Torben Hjørne også blevet udnævnt til ekspert.
Denne udnævnelse skal jeg tillade mig at se lidt nærmere på.
Hr. Torben Hjørne har fundet det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i Grønlandsgruppens generalforsamling, bl.a. ved at nævne 3 helt uskyldige medlemmer, der end ikke deltog i diskussionen.
Det virker på mig uanstændigt at forfatteren tilstræber at tage Grønlandsgruppen som »gidsel« og støtte for forfatterens meninger.
I mødereferat fra Grønlandsgruppen af 4. oktober skrives der om dette emne:
Bestyrelsen blev enige om, at vi ville bede Torben Hjørne om i fremtiden ikke at bruge Grønlandsgruppens navn som en slags garant for hans meninger, og specielt ikke omkring emner, som gruppen som helhed ikke bakker op, hvilket den tydeligvis ikke gjorde i det nævnte tilfælde«.
Hr. Torben Hjørne har ved tidligere lejligheder ytret sig stærkt kritisk overfor bl.a. de såkaldte Amerikanske udgaver fra Grønland, og om Thule mærkerne.
Hvad det førstnævnte angår har de Grønlandske Posthistoriker på effektiv vis tilbagevist hr. Torben Hjørnes påstande.
I tilfældet Thule blev det blandt andet af hr. Torben Hjørne anført at det var helt overflødigt at prissætte Thule mærker på brev. Dette vil trods for at mærkerne ved udgivelsen i sommeren 1935 var anerkendt af det danske postvæsen, var til salg ved Postvæsenets salgskontor for Frimærkesamlere, og som eneste mærker (udover julemærker) var tilladt på postforsendelsers forsider.
Og nu er turen altså kommet til stempler på Pakke-porto mærker i al almindelighed og min katalogisering af samme i særdeleshed.
Hr. Hjørnes udgangspunkt for kritik af den hidtidige katalogisering i GF katalogerne, er at der kun har været »postkontor« i 20 byer (fortrinsvis »kolonier«), samfaldende med de poststationer, der oprettedes ved postfrimærkernes introduktion i slutningen af 1938.
l denne sin overbevisning - der er kun tale om tro, ingen bevis - overser Torben Hjørne muligvis en interessant detalje, nemlig det forhold at Grønlands styrelse kun kommunikerede med de egentlige kolonier, ikke med de disse underlagte udsteder.
Således er Pakke-Porto mærker ganske rigtigt udelukkende udsendt til kolonierne. Og det gælder også kartofler og rosiner, kaffe og petroleum.
Grønlands styrelse havde i regnskabsmæssig henseende kun kontakt til kolonierne, som blev overdraget ansvaret for efter behov at fordele varerne til de underlagte udsteder.
Jfr. citat fra almindeligt cirkulære fra Grønlands styrelse 8. marts 1926 angående udsendelse af brevmærker til støtte for grønlænderinders uddannelse:
»Dette meddeles med Tilføjende, at der til samtlige Kolonier vil blive udsendt et antal af de omhandlede Mærker, som på sædvanlig måde indtages i Regnskaberne og udhandles til en pris af 2 øre pr. stk. Samtlige Udsteder forsynes med et passende Antal af de udsendte Mærker, og den Grønlandske Befolkning bedes gjort bekendt med Formålet«.

Med andre ord skulle kolonierne af sine beholdninger forsyne udstederne med brevmærker - og det må jo nok indebære at man har kunnet afsende post fra udstederne, hvad skulle man dog ellers med brevmærkerne?
På tilsvarende måde er Pakke-Porto mærkerne udsendt fra kolonierne til udstederne hvor de blandt andet blev solgt som sparemærker ­som blev afstemplet lokalt med et avane stempel eller et udsteds stempel, når det opsparede beløb blev hævet igen.
Og når man altså har kunnet sende post, og har haft Pakke-Porto mærker på udstederne forekommer det absurd at påstå at pakker ikke kunne afsendes fra udstederne. (At det må have været ganske få der har haft ønske om at afsende pakker er en ganske anden sag).
Derfor ser den »hidtidige ekspert« som jeg så smagfuldt bliver tituleret sig ikke i stand til at fjerne den »sorte plet på den grønlandske post historie«, men må i stedet opfordre Hr. Torben Hjørne til at slå en tyk sort streg over sine urimelige postulater.
Jeg må tværtimod fastholde mit hidtidige udsagn at alle afstemplinger er foretaget på legal vis (hr. Torben Hjørne har tidligere brugt udtrykket illegal) af KGHs personale. Langt størstedelen af afstemplingerne er foretaget på Pakke-Porto mærker i fiskal eller filatelistisk henseende. Men det bliver det altså ikke ulovligt af.
I sidste afsnit er hr. Torben Hjørne så »elskværdig« at antyde at jeg kunne tænkes »at holde seriøse samlere for nar«. Indtil videre har jeg valgt at betragte dette og andre vurderinger som lidt løssluppen skrivekløe, og ikke som injurier.
Hr. Torben Hjørnes bemærkning om at jeg skulle befinde mig på et sidespor tror jeg at have tilbagevist, men for at blive i DSB terminologien kunne hr. Torben Hjørne passende finde sit vigespor - og køre i remisen.
 Eric v. Wowern

PS. Hr. Torben Hjørne har nogle kritiske bemærkninger om halverede 2 øre og 2 øre dobbelttryk. Vi - dvs. Karlo Lindskog og jeg - har katalogiseret disse i 1968 kataloget, men det er jo ikke os der har opfundet disse »varianter«, de var beskrevet af tidligere forfattere. Men ingen er som bekendt forpligtet udover sine evner (dette skulle hr. Torben Hjørne måske overveje) og derfor er dobbelttrykket udgået og det halverede 2 øre nævnt uden prisangivelse.

 
PS.PS. Hvis læserne - dem der er med endnu - er blevet dødtrætte af alt dette Pakke-Porto snak, har jeg fuld forståelse herfor. Og jeg har ingen ønske om at deltage i yderligere diskussioner med hr. Torben Hjørne.
 
Redaktørens bemærkninger
Overskriften på Torben Hjørnes artikel er redaktørens »opfindelse«, idet jeg mente, den var dækkende og ikke drømte om, at ordet eksperter i denne sammenhæng kunne misforstås.
Til hr. Wowerns bemærkninger om det betimelige i at bringe Hjørnes indlæg uden at forelægge det for den angrebne vil jeg gerne bemærke:
Rent faktisk blev artiklen midt i juni sendt til hr Wowern med en opfordring til at kommentere den. Der kom aldrig noget svar, og Wowern oplyser nu, at han aldrig har modtaget brevet. Redaktøren har en kopi af brevet til Wowern ­men ikke noget bevis for, at Wowern har modtaget brevet.
Lennart Weber

 
Hvorfor ikke tage det afslappet?

For en almindelig Grønlandssamler synes debatten om Grønland at være kommet lidt på et sidespor i DFT no 6.
Der er gennem mange år foregået et stort og effektivt arbejde med registrering, katalogisering og analysering af grønlandske frimærker og stemper fra Erik v Wowern's side. Nye ting er taget op og publiceret. Dette har medført en debat, der yderligere har medvirket til klarlæggelse af de reelle forhold.
Når der nu netop er startet en forening »Grønlandsgruppen« der intenst søger at trænge til bunds i mange forhold og derudover lægger op til yderligere diskussion, er tiltroen til mange positive nyopdagelser tilstede hos os alle.
Hvis 60 kendte stempler måske reduceres til 20 »officielle« er der fortsat mange uafklarede spørgsmål tilbage. Spørgsmål, der ikke kan affærdiges med: Dette absurde argument er useriøst. Også her kan diskussion og fremtidige undersøgelser måske klarlægge nye ting.
Hvem har brugt stemplerne? Var de i god tro? etc.
Jeg har da selv flere danske stempler med lilla eller rødlig farve i stedet for sort. Sort farve har nok været »udsolgt« og man klarede sig alligevel med uofficiel farve. Jeg har set Færøske frimærker afstemplet med kontorstempel, fordi de nok er modtaget på ruten af postbudet, til en adressat senere på ruten, uden at have passeret selve postkontorets officielle stempel.
For Grønlands vedkommende er betegnelsen »filatelistisk afstempling« vel ret interessant og relevant, medmindre man kan bevise, at der er tale om forfalskede templer. Det synes for mig ihvertfald i høj grad useriøst at påstå:
- Enhver kan da fremstille gummi stempler med korrekte stednavne - Før en sådan påstand får lov at stå uimodsagt, må man da dokumentere, at der ikke er tale om et KGH udstedsstempel, blot brugt på et mindre udsted, hvor det havde været korrekt at lade det stemple på et større sted f.eks. koloni. Der kunne vel også være en enkel lokal »smutter« imellem.
Alternativt skulle hele 40 (60 - 20) udsteder have overtrådt de regler, der forbød udstederne at afstemple mærkerne, hvis disse regler overhovedet eksisterede. At man i 1938 vedtager at acceptere 20 steder og sætter faste regler op, er da højst en hypotese, der ikke afkræfter eksistensen af ægte udstedsstempler på ægte mærker før 1938.
Debatten er da god og måske kan det senere være nødvendig at revidere flere ting - herunder også den langt senere afstempling hos KGH i København af de samme mærker. Omtalen, diskussionen og information herom er et vigtigt led i, at enhver ved, hvad man har med at gøre.
Hvis der i et katalog i 1968 tales om dobbelttryk, og udgiveren senere bliver klar over, at det ikke var et reelt dobbelttryk og derfor lader det udgå af et senere oplag er dette netop et tegn på, at kataloger ajourføres korrekt (man venter vel ikke ligefrem, at alle ændringer til det korrekte, skal ledsages af en Oxford-tilståelse). At andre udgivere refererer til et antikt katalog, kan da ikke lastes den udgiver, der har taget konsekvensen af kendskabet til den nyeste information.
Der er da heldigvis løbende justeringer af tidligere tiders fejltro i danske kataloger. Gul respektiv orange farve i 7øre er vist en af dem, der har kørt i en menneskealder.
Det, at tidligere tiders tro, korrigeres af ihærdige effektive filatelister, er netop noget af det charmerende ved at være filatelist. Overraskelserne er faktisk noget af det allermest spændende, men det bør informeres seriøst og værdigt.
Når man som Wowern skriver, at »såvel oprindelsen som brug af et stempel er ukendt, men det formodes at være brugt som nødstempel«, har han både vist os samlere, at vi skal have øjnene oppe for, om vi støder på et sådant stempel (og evt. dermed gør en formodning til facts) og alligevel rettet en pegefinger mod at købe katten i sækken!
Sådan information er netop, hvad vi samlere har brug for. Vi ser, hvor vi skal have vore øjne åbne, og advares mod at købe ukritisk. Prisen i det nævnte eksempel burde nok have været angivet med L for liebhavertilbud.
Undertegnede har selv i marts 1984 fået følgende svar fra Wowern: »Da mærket ikke var distribueret på Grønland og ihvertfald ikke på østkysten, er der tale om en filatelistisk afstempling«.
Det var et klart svar, reelle facts, og aldrig har jeg følt jeg fik andet end helt saglig bund reel information, derfor harmer det at se, at Torben Hjørne taler om at holde for nar. Der er kommet meget nyt og meget godt fra T H, ikke mindst redegørelsen om den overstemplede Amerika udgave, men det forhindrer vel ikke, at man også kan kommunikere sagligt til kolleger uden at fremføre særegne angreb.
Det er godt med en dialog, og seriøs saglig kritik fremmer altid vort kendskab til de reelle forhold, men lad os bruge kræfterne sagligt.
Målet er vel stadig at belyse alle de spændende forhold. Vi er mange, der glæder os meget over Eric v Wowern's fine godt udbyggede kataloger med masser af ajourført ny viden og også over T Hjørnes dygtige indsats for at få endnu flere detaljer frem, men prøv at forene kræfterne om de positive ting, ikke på at skabe kløfter.
Det tjener dansk filateli bedst.
Agnar Bang Moltke

 
LITTERATURNYT

AFA specialkatalog
Stor vermeil var den præmie, der blev uddelt på HAFNIA 87 til det nye AFA Specialkatalog 1987-88, der omfatter Danmark, Færøerne, Grønland, Dansk vestindien og Slesvig­Holsten.
Der er tale om et meget fint stykke værktøj til frimærkesamlere. På en række punkter er kataloget blevet væsentlig forbedret i forhold til tidligere udgaver. Det et blevet mere overskueligt og brugbart som dagligt »værktøj«.
Af de gode ting, der her skal fremhæves, er gengivelsen af portotaksterne i nogle overskuelige skemaer, der gør det let for samlerne at få klarhed over om et bestemt brev eller anden forsendelse er brugt indenfor den naturlige brugsperiode. Kataloget indeholder også priser på breve.
I kataloget er der en række specialafsnit, der uden tvivl vil gøre kataloget til en litteratur­klassiker. Torben Hjørne har redigeret et afsnit om den grønlandske posthistorie. Dermed har AFA givet Torbens Hjørnes synspunkter på den grønlandske posthistorie det »blå stempel«, og det vil uden tvivl give afsmittende virkninger på dette felt.
Ib Krarup Rasmussen har foretaget en katalogisering af de tofarvede Christian X frimærker 1918-1933.
Der er tale om et flot katalog, både i indhold og i udformning. Det må blive et værk, der står højt på ønskesedlerne hos mange samlere. Pris 348 kr for de 592 sider i en god solid indbinding.