Greenland stamps - Grønlandske frimærker

DFT 1990, 4

Grønlandske poststempler

Af Torben Hjørne

Denne artikel er tænkt som den første af flere om postalt anvendte dagstempler i Grønland.
I betragtning af mængden af nye informationer om den grønlandske posthistorie - særlig i 1980'erne - står det i åbenbart misforhold, at der stadig hersker en uændret stor usikkerhed om brugs perioden for selv de almindeligste stempler. Usikkerheden omfatter dog ikke de nyere grønlandske stempler, hvor den nøjagtige brugs periode i de fleste tilfælde kan fastslås gennem meddelelser fra Grønlands Postvæsen. Se fig. l og 2.
For andre samlerområder, som for eksempel færøske stempler eller danske Pr. stempler, har samlere udarbejdet en liste over datoer: tidligste/seneste kendte. Sådanne lister, tror jeg, uomtvisteligt har gødet interessen for at samle stempler. Jeg anser det for et savn, at en sådan fortegnelsen endnu ikke findes for grønlandske stempler.

Dagstemplernes brugsperiode
Målet er at registrere tidligste og seneste kendte dato for hvert dagstempel og offentliggøre resultatet. Den offentliggjorte liste over dagstempler skulle foruden første og sidste dato også angive 2- 3 bogstavs initial som reference. Kan man tænke sig at bidrage med en tidligere eller en senere dato, fremsendes fotokopi af stemplet sammen med samlernavnet.
Til gengæld for ulejligheden med at sende en fotokopi til opdatering af listen, anføres indsenderens initial som reference til den første eller seneste kendte dato. Desuden vil stempellisten bringe en oversigt over bidragydernes navne og deres initialer.

Stempler på listen
Officielle stempler postalt anvendt ud over een dag til afstempling af frimærker eller pakkeporto mærker er medtaget. Stempler med dato medtages kun såfremt datoen kan ændres. Det vil sige, at foruden almindelige dagstempler er medtaget maskinstempler, rullestempler, turiststempler og enkelte særstempler fremstillet i metal.

Listen omfatter ikke
Eftersom listen har som formål, at angive stemplernes brugsperiode, medtages selvfølgelig ikke stempler fremstillet med een fast dato. Det vil sige, at alle gummistempler med dato som for eksempel FDC-stempler, julestempler, særstempler og aftryk af metalstempler i gummi med en fast dato, er ikke medtaget på stempellisten.

Brug af poststempler i Grønland
Den hidtil tidligste registrering af brugen af et stedstempel er fra 1902 og findes på et stykke brevpapir bevaret i Rigsarkivet. På dette tidspunkt kan man ikke tale om noget særligt postalt behov. Postforsendelser kunne enten være frankeret med danske frimærker, som først skulle afstemples i København eller være ufrankeret til intern befordring indenfor det grønlandske postområde. Postforbindelsen til den øvrige verden gik altid over København og bortset fra særlige forhold under verdenskrigen i 1940-45 etableredes først direkte forbindelse til udlandet i 1954 ved åbningen af lufthavnen i Sdr. Strømfjord.
Behovet for postal stempling opstod i 1905 ved indførelse af porto for udenlandske forsendelser med en vægt over 250 gram. Men da sådanne forsendelser hovedsagelig skulle til København, fik denne porto næsten ingen praktisk betydning. Takstforskellen mellem dansk P&T lokal porto og den nye grønlandske porto, som jo betingede at forsendelsen blev afhentet på Grønlands Styrelse (idag Grønlands Postvæsen), var alt for lille. Det er beregnet, at kun en brøkdel - formentlig i størrelsesordenen hver 20. forsendelse - blev frankeret med grønlandske mærker, og afstemplet i Grønland. øvrige forsendelser med en vægt over 250 gram blev fremsendt portofrit (Tjeneste pakke med videre) eller blev portofrigjort med danske frimærker, som jo ikke skulle afstemples i Grønland. Det er derfor ikke overraskende, at påviseligt postale afstemplinger af pakkeporto mærker i Grønland er yderst sjældne fra denne periode.
Fra 1930 ændres porto forholdene fuldstændigt. Herefter skulle samtlige forsendelser med en vægt over 250 gram frankeres med de grønlandske mærker. Da der i praksis ikke var tryksager at sende fra Grønland i 1930'erne - ingen aviser og kirkelige bøger nød portofrihed - udgjorde portoen enten 110 øre (højst 1 kilo). 170 øre (højst 3 kilo), 190 øre (højst 5 kilo) eller 340 øre (højst 10 kilo). Selvom det årlige antal forsendelser afstemplet i Grønland, formentlig blev mere end 10-doblet, er der i dag alligevel kun registreret 39 frankerede klip. Bortset fra to med 190 øre er alle med frankatur 110 eller 170 øre. Blandings frankatur, det vil sige både pakkeporto mærker og danske frimærker på forsendelsen fra Grønland er ukendt. Baggrunden er formentlig, at mærkerne i Grønland blev påklæbet selve pakken, mens de danske frimærker ofte er blevet påklæbet følgepapiret.
Fra 1938/39 ophører portofriheden til postkontoret i København for forsendelser op til 250 gram. Der indføres nye særlige grønlandske frimærker og metaldatostempler, således at alle forsendelser til udlandet kan afstemples i Grønland. Portofriheden indenfor Grønland (højst 10 kilo) fortsætter dog med den ændring, at alle forsendelser herefter skal datostemples. I dag er interne breve med læsbart datostempel fra den portofrie periode sjældne og eftertragtede.
Fra sommeren 1958 ophører portofriheden indenfor Grønland for alle forsendelser op til 10 kilo men først med indførelsen af pengetransaktioner i 1960 kan det grønlandske postvæsen tåle sammenligning med det danske.

(1)	(2)	(3)	(4)	(5)	(6)
Type lA			(1925)- TH,(1938)- TH		Kolonien Godthaab
Type 4			(1936)- TH,(1938)-TH		Kolonien Godthaab
Type 5			(1931)- TH,(1938)-TH		Kolonien Godthaab
1	380923	580923	381121- TH,580331- TH		Godthaab
2	500202	660325	501129-TH,650603-TH		Godthaab
3			580425-HH,700nO-TH		Godthåb
4		120614	?	,n0614-TH	Godthåb
a afbrudt brolinie			660715-TH,68091O-TH
b afbrudte brolinier fra			681030-TH,
5		760930	690422- TH, 760930- TH		Godthåb
6	700116	860630	701209- TH ,850 1 09- TH		Nfik/Godthåb
7	120114	860630	nOI14-TH,860630-TH		Nfik/Godthåb
8		760930		,760930-TH	Nfik/Godthåb
Ml	671101	780831	671101-TH,680417-TH		Godthåb
MIa	691201		691219- TH, 780816- TH		(Reklame blok 1)
M2	780901	860630	780901-TH,		Godthåb/Nilk
a l-sproget			821115-TH,851122-TH		Godthåb
TI	790929	800705	790929-TH,		Nilk/G
T2	810401	860630	810401-TH,		Nilk/G

Oplysninger på listen
(l):Stemplets nummer. Forløberstempler uden dato angives dog som type.
(2) + (3): Officielle oplysninger. Fra slutningen af 1960'erne har Grønlands Postvæsen offentliggort officielle første og sidste datoer for de fleste stempler, se fig. log fig. 2. Ældre oplysninger er indhentet ved Post museets velvillighed. Således anføres datoer for stemplernes fremstilling i (2) eller for modtagelse (3) af stemplet til opbevaring på Postmuseet (gave fra Grønlands Postvæsen).
(4) + (5): Registrerede først og sidste dato med reference initialer. For forløber stemplerne uden dato i selve stemplet er kun anført kendt år i parentes. Daterede stempler findes på brevpapir, postkort eller ekspeditionsbreve. Skønsmæssigt kan nøjagtig dato ofte ikke angives derfor benyttes her kun angivelse af årstal.
(6): StempIets tekst

Oplysninger om illustrationerne
Stemplerne er alle illustreret anført nummer og virkelig størrelse i mm. For cirkelformede datostempler angives op til tre mål: Ydre cirkels diameter, indre cirkels diameter, broens bredde. Såfremt der findes flere næsten ens stempler, beskrives efter bedste evne en konstaterbar forskel. Gode tips om andre kendetegn udbedes?

Nuuk/Godthåb poststempler
Grundlagt som koloni i 1828. I dag Grønlands hovedstad med en veludviklet offentlig administration og mange skoler - seminarium og universitet. Befolkningstallets udvikling gennem de seneste år vidner vist bedst, uden nogen kommentarer om byens voldsomme udvikling. April 1987 åbnes postkontor i en forstad Nuussuaq (3276 indbyggere).
1930 515 indbyggere
1946 971 indbyggere
1960 3179 indbyggere
1970 7.478 indbyggere
1986 10.912 indbyggere
Tidligste registrerede stedstempel med teksten Godthaab er fra 1911 (Rigsarkivet). Påviselig anvendt postalt er tidligste brug af stempler i Godthåb sket i 1930-erne. Der kendes ialt 6 frankerede klip, hvor pakkeporto mærkerne er afstemplet i Godthaab med type lA, type 4 eller type 5. Afstemplingen kendes med rød, violet, blå eller sort sværte. To af klippene er med adresse

Illustration af type lA
Størrelse 43 x 15 mm
Illustration af type 4
Størrelse 39x30 mm
Illustration af type 5
Størrelse 31x38 mm
1938 erstatter frimærker og dato stempler de hidtil anvendte

Stemplerne l og 2 kan være vanskelige at adskille. Bogstaverne GODB er højst 3 mm i l, medens mindst 3 mm i 2. Der er også forskel på bogstaverne Ns retninger. Endvidere er bredden af 195 markant anderledes, således ca. 5 mm i l mod 6 mm i 2. Stempel 2 tjente som reserve stempel frem til ca. 1966. Korrekt anvendt på breve er begge stempler sjældne, særligt før sommeren 1958.

Illustration af 1 Størrelse 28/16/8,5 mm

Illustration af 2. Størrelse 28,5/16/8,5 mm

Stemplerne 3 og 4 har begge tekst GODTHÅB efter ny retskrivning. Adskilles lettest efter bredden af teksten: 16 mm for 3, mod 17 mm for 4. Stempel 4 er iøvrigt bemærkelsesværdigt ved at have afbrudt øvre brolinie, senere begge brolinier. Bemærk at varianten dateres i listen. Det vides ikke om stemplet findes med begge brolinier intakte. Stempel 3 tjente antagelig som reservestempel1966 til 1972

Illustration af 3. Størrelse 28/15/8 mm

Illustration af 4 Størrelse 29/15/8 mm

Stemplerne 5 og 8 har begge bred bro på 10 mm og adskilles i øvrigt uden vanskelighed ved 1 eller 2 sproget tekst. Begge stempler fortrinsvis benyttet ved anmodning om pæn stempling.

Illustration 5 Størrelse 28/17/10 mm

Stemplerne 6 og 7 kan være vanskelige at adskille. Godt kendetegn er tegnet over U i Nuk. På 7 er det almindeligvis afrundet medens det på stempel 6 er en skarp spids, som et omvendt »V«. Juli 1986 erstattedes de to-sprogede stempler med nye en-sprogede med post kode numre.

Illustration 6 Størrelse 28/6 mm

Illustration 7 Størrelse 28/8,5 mm

Illustration 8 Størrelse 28/10 mm

Maskinstemplet anvendtes i tidligste år uden reklamekliche. Med bølgelinier er maskinstemplet kun kendt indtil 1969. Ml kendes med reklamekliche fra 1975 hvor teksten GODTHÅB vender på hovedet.
Efterhånden er det muligt at skabe en hel lille samling af maskinstempler hvilket nok kan appellere til en samler der sætter brugsbreve i højsædet.

Illustration Ml Størrelse 24/15 mm

Dette stempel kendes både 1 og 2-sproget med reklamekliche »Send juleposten i god tid«. Tilsyneladende er det normale at stemplet ændres fra at have 2-sproget til l-sproget tekst i 1982. Alligevel er der hidtil fundet 2-sproget fra årene 1982, 1983 og 1985. Fra disse år kendes stemplet med l og 2-sproget tekst.

Illustration M2 Størrelse 24 mm