Greenland stamps - Grønlandske frimærker

	DFT 2005, 8
100 års jubilæum for grønlandske pakkeportomærker	Af Torben Hjørne

De grønlandske pakkeportomærker blev udgivet 1905 af Direktoratet for den kg!. Grønlandske handel og var i brug indtil Grønlands Styrelse (den samme organisation) i 1938 udgiver grønlandske frimærker. Kunstneren Gerhard Heilmann udførte tegningen af pakkeportomærket i størrelse 45x57mm, der ad fotografisk vej blev kopieret over på klicheer. Heilmann's tegning fra 1905 kan betegnes som modertegning for knap 1 million pakkeportomærker. De udkom i ni værdier: først 1,5 og 10 øre, dernæst 1915 nogle suppleringsværdier 2, 15 og 20 øre og endelig i 1930 70 øre plus 1 og 3 kroner. Som tegner stod Heilmann bag mange danske frimærker. 5 kroner Centralpostbygningen fra 1912 og rammerne til kongeserierne for Chr. IX, Frk. VIII og Chr.X. Baggrunden for udgivelsen af mærkerne fremgår af en brevveksling imellem to departementer, der dengang begge henhørte under det danske indenrigsministerium. (note 1). Direktoratet for grønlandske handel ønskede: - at indføre porto for mindre pakker - samtidig at få tilladelse til at udsende små mærker - ændre ordningen for alm. brevforsendelser. Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsen udtalte hertil, at Den kg!. Grønlandske Handel i København betragtes som modtager eller afsender af al post til og fra Grønland. Endvidere at Generaldirektoratet ikke kan tillade brug af mærker (som kvittering) på post, der har eller vil passere postvæsenet. Brugen af pakkeportomærker blev følgelig ret usædvanlig og kom i fra 1905 kun til at omfatte den del af posten, der enten blev afleveret eller modtaget på det særlige grønlandske postkontor i København. 25 år senere godkender postvæsenet dog brug af pakkeportomærker på al post behandlet af postvæsenet. Et nærmere studium af postal brug af pakkeportomærkerne viser flere bemærkelsesværdige overraskelser.
1) Efter fire års brug af mærkerne indførtes krav om, at alle pakker skal ledsages af et adressekort. Udover de normale adressekort fra det danske postvæsen blev der anvendt nogle særlige grønlandske adressekort: - Fra København: påtrykt "Adressekort til Grønland" - Internt: "Fragtbrev, mellem kolonierne i Grønland" (Påtrykt: "Fragtbrevene opbevares i 2 år hvorefter de kan tilintetgøres.") - Til København, påtrykt plads til normale oplysninger. (Påtrykt: "Omstående - bedes afhentet - mod aflevering af dette kort i kvitteret stand.") Begge kort typer anvendt i Grønland har en fortrykt plads, hvor modtager skal kvittere for modtagelsen.
	Fig. 1 Modertegning til pakkeportomærket udført af G.Heilmann
2) Danske frimærker var til salg i Grønland fra omkring 1851 til 1938. Brugen ophørte først ved udgivelsen af grønlandske frimærker. På det grønlandske postkontor i København fik posten normalt et oprindelsesstempel, før den blev afleveret videre til det danske postvæsen. Frimærkerne købt i Grønland blev herefter stemplet med et københavnsk datostempel.

3) Samlere af pakkeportomærkerne kunne først 10 år efter udgivelsen købe mærkerne på det grønlandske postkontor i København. (nole 2)
	Fig.2 Pakkeportomærker anvendes kun ved betaling til Styrelsen. Ellers opkræves porto hos modtager. Fuldstændig porto frigørelse med danske frimærker er umulig.
4) Pakkeportomærker blev alene anvendt ved forudbetalt porto. Skulle pakkens modtager betale portoen, blev portoen noteret med rødkridt på adressekortet (nole 3) og pakkeportomærker anvendtes ikke.

5) Det københavnske posthus gav adressekortet samme behandling gennem hele brugsperioden 1909-1938. En nummeretiket blev sat på kortet så dataene kunne registreres i en pakkeprotokol. Portobeløbet blev efter vægten noteret på samme sted, som man senere satte pakkeportomærkerne. Dette portobeløb kan ses på alle adressekort. Enten er det skrevet ved siden af eller under mærkerne. Mangler en sådan portoangivelse har det hidtil vist sig, at adressekortet enten er forfalsket eller filatelistisk fremstillet. Er der på et klip eller udsnit af et adressekort noteret samme portobeløb som pakkeportomærkernes pålydende, er dette komplet og fortjener at blive vurderet i forhold til hele adressekort frem for blot værdien af mærkerne. Protokollerne fra det københavnske posthus er bevaret i Rigsarkivet for årene 1909 til 1934, bortset fra perioden 1926-29. Her kan man søge brugsdato og skibslejlighed for et adressekort til Grønland og i øvrigt imødegå forfalskninger.
	Fig. 3. Grønlandsk fragtkort brugt til København. Mens adressekort blev udleveret sammen med pakken i Grønland, skulle adressekort i København afleveres med modtagerens underskrift
6) Postal stempling af pakkeportomærker udførtes almindeligvis med kontorstempler af gummi. Det grønlandske postkontor i København brugte normalt stempler med tekst: Administrationen eller Styrelse. Først kort tid før mærkerne udgik tog posthuset et alm. datostempel af metal i brug. I Grønland anvendte man stempler med stedets navn, ofte tilføjet Kolonien. Mærker med grønlandsk stedstempel, der yderligere er stemplet på det Københavnske postkontor betegnes som transitstemplet og er et godt tegn på ægte postal brug af pakkeportomærket. Postalt blev pakkeportomærkerne kun stemplet de steder i Grønland, der i 1938/40 fik tildelt stempler og frimærker som rigtige posthuse. Typisk for disse steder er en årlig direkte skibsforbindelse til København. Nogle skrivelser fra rigsarkivet uddyber postal brug af pakkeportomærker i Grønland: Skrivelsen til Marmorbrudet rejser et par spørgsmål? Spare mærke bøger kendes med fiskale stempler som "Handelsstedet Marmorilik" eller "MarmoriIik". Der kan således ikke herske tvivl om, at både pakkeporto mærker og disse stempler har været til stede. Hvorfor brugte man ikke de forhånd værende mærker? Blev der postalt benyttet særlige stempler?
	Fig.4 Kontrolløren ved Ivigtut fik pakkeportomærker lighed med kolonierne i efteråret 1932. Medfører dette, at Ivigtut ikke har brugt mærker i 1930/1931/1932?
7) Stempler med teksten Udstedet, Avane eller Landsfogeden blev benyttet til sparemærkebøger. Disse fiskale stempler kendes normalt på 20 øre eller 1 krones mærker. Posthistorisk har grønlandske udsteder givetvis lighed med de danske brevsamlingssteder, hvor man ikke i begyndelsen måtte stemple frimærker. Postal brug af udsteds stempel på pakkeportomærker er hidtil ukendt. Pakke fra "Korsør 17.5 1939" via "Grønlands Styrelse 19.V 1939" med aviser til Grønland. Bemærk at 1 Kr. er dansk landsporto for 6 kg. og at 1,2 Kr. er grønlandsk avisporto. Frimærkerne er stemplet af de to forskellige institutioner, P & T eller Styrelsen.
	Fig.5. Marmorillik fik først mærker efterår 1937 og i øvrigt allerede de nye grønlandske frimærker 1938. Skrivelsen omtaler som begrundelse for udsendelse af mærker, at Marmorbrudets ufrankerede pakkepost gav unødvendig besvær
Note 1: Brevene er: 17. december 1904 fra Departementet Grønlands Styrelse til Indenrigsministeriet, 8. marts 1905 fra Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet til Indenrigsministeriet og 21. marts 1905 fra Indenrigsministeriet til Grønlands Styrelse Note 2: Se NFT 1905, side 233 Note 3: Greenland Postal History, vol. 1, s.25
	Fig.6. Pakkeportomærker stemplet Marmorilik Marmorbrud, heraf er 20 øren transitstemplet. Skrivelsen betegner netop stedet for Marmorbruddet!

	Fig. 7. En grønlandsk sær porto blev bevaret indtil 1960, nemlig avisportoen. Denne porto kunne stadig ikke forudbetales direkte i danske frimærker efter at pakkeportomærkerne er blevet erstattet af danske frimærker - men kræves betalt til det grønlandske postkontor ved check eller postanvisning.